Annonce
Bolig og livsstil

Slut med skilsmisse med et klik: Her er de nye regler

2,3 procent af ægtepar uden fælles børn blev skilt i 2016, mens det for ægtepar med fælles børn kun var 1,6 procent, der valgte at gå fra hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto) Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix

Har du børn under 18 år, er det ikke længere muligt at blive skilt med det samme. Ny lov dikterer, at forældre skal gennem en tre måneders refleksionsperiode.

Med et NemID i hånden tager det i dag ikke meget mere end et par minutter at sige farvel og tak til sin ægtefælle.

Men det er fra og med 1. april lavet om for ægtepar, der har mindreårige børn.

Fremover kræver en direkte skilsmisse - altså uden separation - en refleksionsperiode på tre måneder.

- Det handler om at sikre, at ægtepar med børn under 18 år får taget hånd om de ting, der kan være omkring børnene, inden skilsmissen er endelig, siger Kirsten Rosenkilde Olsen, der er kontorchef hos Familieretshuset, som har erstattet Statsforvaltningen.

I løbet af de tre måneder skal forældrene blandt andet gennemgå et elektronisk læringsforløb under navnet "SES", der står for "samarbejde efter skilsmisse".

Her får de blandt andet viden om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til børnenes reaktioner og deres egne.

Forældrene får også tilbud om et rådgivnings- og refleksionsmøde med en børnesagkyndig rådgiver fra Familieretshuset.

- Det er ikke parterapi, men handler om, hvordan man afklarer situationen og takler børnenes reaktioner, siger Kirsten Rosenkilde Olsen.

Det er ikke obligatorisk at tage imod rådgivning, men det vil være godt for rigtig mange, mener kontorchefen.

- Selv om man er nogenlunde enige, er det altid godt at sætte sig ned og gøre sig nogle overvejelser omkring situationen - nu og fremover. Det kan have en forebyggende effekt, hvis der opstår større problemer senere i forløbet, siger hun.

Det kan være, når den ene får en ny partner, eller hvis den anden pludselig vil have lavet om i deleordningen.

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være en hage ved refleksionsperioden, påpeger Anne Broksø, der er formand for Danske Familieadvokater.

- Efter tre måneder skal man genbekræfte skilsmissen. Går noget galt undervejs, så den ene person pludselig ikke vil underskrive, kan man ikke blive skilt. Og det kan påvirke ens økonomiske situation, siger Anne Broksø.

Mens refleksionsperioden står på, vil ægteparret fortsat være sambeskattet. Og bliver erklæringen ikke genbekræftet inden for en måned, skal man søge på ny og igennem en ny refleksionsperiode, forklarer hun.

Skulle det værste ske - at en af parterne går bort undervejs i processen - vil det være ægtefællen, der arver.

- Så vi vil fremover anbefale klienter at vælge seks måneders separation frem for skilsmisse med tre måneders refleksionsperiode, siger Anne Broksø.

Hun tilføjer, at det er Danske Familieadvokaters officielle holdning.

- For så bliver man økonomisk skilt med det samme, siger Anne Broksø.

Ægteskabsloven gælder fortsat i det nye system, således at man kan blive skilt øjeblikkeligt, hvis der er tale om for eksempel utroskab, fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb.

/ritzau fokus/

  • Vielsesringe
    2,3 procent af ægtepar uden fælles børn blev skilt i 2016, mens det for ægtepar med fælles børn kun var 1,6 procent, der valgte at gå fra hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto) Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo