Annonce
Bolig og livsstil

Sportspsykologer: Brug sundhedstrackere med omtanke

De store tech-giganter har for længst kastet sig over at lave devices, som ikke bare kan bruges i hverdagen, men også i motionssammenhæng. På billedet ses et Apple-ur, som for eksempel kan holde styr på daglige motionsmål. (Arkivfoto) Foto: Jason Reed/Reuters

Tænk over, hvad du vil opnå med dine tracking-devices, hvis de hverken skal være overflødige eller virke demotiverende.

En lille dims på håndleddet fortæller, at du har gået 6487 skridt, indtaget 1400 kalorier og sovet 7 timer og 22 minutter i nat.

Digitale sundhedstrackere er blevet allemandseje og kan overvåge selv de mindste detaljer i vores færden.

Men tænk over, hvordan du bruger dem. For de kan være demotiverende eller ligegyldige, hvis du bruger dem ukritisk, fortæller to sportspsykologiske konsulenter.

- Hvis man ikke har en pointe med trackeren, så er 7000 skridt jo bare et tal, siger Anders Flemming Bendixen, der er sportspsykolog hos Team Danmark.

- Men hvis man har et mål om at gå 10.000 skridt om dagen, bliver det pludselig et konkret pejlemærke, tilføjer han.

Tænk også over, at trackeren ikke skal overtage hele styringen, tilføjer Janne R. Mortensen, der er sportspsykologisk konsulent og ejer af rådgivningsvirksomheden Mental Motion.

- Du kan efterhånden tracke alt. Men tænk over, hvorfor og hvordan du bruger det - og om det er dig, der styrer apparatet, eller apparatet, som styrer dig, siger hun.

Hvis fitnessuret eller skridttælleren overtager styringen, risikerer du nemlig at tage fokus fra det, du ellers elsker ved motionen. Og så kan motivationen for alvor blive udfordret.

- Man kan nå til et punkt, hvor man kun føler sig god nok, når man har gået et bestemt antal skridt eller løbet fem kilometer på en bestemt tid. Men pludselig har man taget fokus fra glæden ved motionen, siger Janne R. Mortensen.

Hvis du derimod formår at holde en balance, kan trackerne være med til at højne motivationen, siger Janne R. Mortensen.

Indenfor sportspsykologi taler man nemlig om følelsen af "kompetence" som en af grundpillerne bag motivation.

- Alle har brug for at føle, at de bliver bedre, og at deres kompetencer flytter sig. Det kan enhederne understøtte, fordi man måske ser, at man kan løbe længere eller får en lavere hvilepuls, siger Janne R. Mortensen.

Trackerne kan også gøre dig klogere på din reelle - og ikke bare ideelle - adfærd.

- Hvis man vil forandre noget, kræver det et indblik i, hvor man står, og hvordan man udvikler sig. Det indblik kan også højne motivationen, selv om man oplever perioder med tilbagegang, vurderer Anders Flemming Bendixen.

Hvis du følte dig tung og langsom på de seneste to løbeture, kan trackeren eksempelvis afsløre, at du trods alt er blevet markant hurtigere siden jul.

/ritzau fokus/

  • Photo illustration of an Apple Watch activity app
    De store tech-giganter har for længst kastet sig over at lave devices, som ikke bare kan bruges i hverdagen, men også i motionssammenhæng. På billedet ses et Apple-ur, som for eksempel kan holde styr på daglige motionsmål. (Arkivfoto) Foto: Jason Reed/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet