Annonce
Bolig og livsstil

Sundhedstracker til hunden kan motivere dens ejer

- Vi illustrerer tit mavesækkens størrelse på hunden over for ejeren. For jo mere vi forstår, hvor lille den er, jo bedre bliver vi til at hjælpe hunden. Energimæssigt kan to-tre godbidder svare til Mars-bar for en hund, forklarer dyrlæge Lise Rovsing. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Når hunden begynder at tabe sig, får den også mere lyst til at bevæge sig. Men pas på, at motionen ikke stjæler energien fra hverdagsbevægelserne.

Et stykke salami fra frokosten og en frikadelle fra aftensmaden.

Cirka hver anden hund er mildt til svært overvægtig. Men smider Fido ikke det overflødige fedt, viser studier, at levetiden kan reduceres op til halvandet år.

For overvægt disponerer for alvorlige sygdomme og gener i led og hofter, forklarer professor Charlotte Reinhard Bjørnvad fra Københavns Universitets Institut for Klinisk Veterinærmedicin.

Godbidder er en vigtig del af samværet med ens hund - både til træning og hygge.

- Men ejerne tænker måske ikke over, at der er meget energi i en ostehaps til en chihuahua, pointerer hun.

Det kan være svært at vurdere, om ens hund er ved at blive buttet.

Men kan man ikke nemt mærke ribbenene, har den en mindre tydelig talje og er blød og udfyldt langs rygsøjlen og omkring haleroden, tyder noget på det.

I kampen mod kiloene findes der nu forskellige aktivitetsure og sundhedstrackere til hunde, som hægtes på halsbåndet. De registrerer aktivitetsniveauet, og nogle af dem sender dataene til en app.

Og det kan være motiverende - for de tobenede.

- Nogle mennesker motiveres til at gå en ekstra tur med hunden. Men motion alene får ikke den til at tabe sig, fastslår Charlotte Reinhard Bjørnvad.

- Det understøtter selvfølgelig fedtforbrændingen og bidrager til bevarelsen af muskelmassen og stimulering af snuden. Men den største effekt kommer ved slankediæt og kontrolleret fodring.

Dyrlæge Lise Rovsing fra Dyreklinikken Artemis er blandt dem, der skræddersyr vægttabsplaner til hunde.

Hun advarer om, at for meget motion kan tage energien fra hverdagsbevægelserne.

I stedet fokuserer hun også på kostomlægningen, som starter med, at ejeren skal veje, hvor meget mad hunden rent faktisk får.

- Tit får de alt for meget, fordi man tænker i menneskeportioner, siger Lise Rovsing.

Derudover kigger hun på hundens alder, appetit, hverdag og eventuelle sygdomme, skader og stressfaktorer som støj og overstimulering.

- For det nytter ikke at lave et program, hverken hund og familie er med på, siger Lise Rovsing.

For at opnå et realistisk vægttab på mellem en til to procent af kropsvægten om ugen skal energimængden reduceres 60 procent, i forhold til hvad hunden normalt får.

Men mere end halverer man det almindelige foder, skærer man også ned på vigtige næringsstoffer. I stedet skal den have diætfoder, som er afstemt på de parametre.

Godbidder skal også tænkes ind. Men skift osten ud med agurk- eller gulerodsstykker, foreslår Charlotte Reinhard Bjørnvad.

- Drop hyggesnackene, men giv belønninger og i situationer, hvor hunden skal forbinde en handling med noget godt.

/ritzau fokus/

  • Hund
    - Vi illustrerer tit mavesækkens størrelse på hunden over for ejeren. For jo mere vi forstår, hvor lille den er, jo bedre bliver vi til at hjælpe hunden. Energimæssigt kan to-tre godbidder svare til Mars-bar for en hund, forklarer dyrlæge Lise Rovsing. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t