Annonce
Bolig og livsstil

Undgå at livet bliver en kattepine for din indekat

Det kan være en fordel at anskaffe sig to katte, så de har hinanden at lege og holde sig aktive med, lyder det fra Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee. (Arkiv) Foto: Vasily Maximov/Ritzau Scanpix

Det stiller større krav til ejeren, når man har kat i en lejlighed, hvor katten ikke kan komme ud.

Selv om det er et hundeliv at være baggårdskat, så kan livet som indekat også være hårdt, hvis ikke du som ejer gør dig umage.

Det stiller nemlig større krav at have en kat i en lejlighed frem for i et hus, hvor katten bare kan løbe ind og ud, som det passer den. Det fortæller Jens Jokumsen, der er familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

- Nogle katte kan komme til at kede sig, og her er det op til ejeren at gøre hverdagen til en god oplevelse. Du skal tænke på, at katten dagligt skal stimuleres, leges med og have nogle udfordringer, siger han.

De udfordringer kan blandt andet komme fra forskellige klatremuligheder i lejligheden, så katten kan blive udfordret både fysisk og mentalt, som den også ville blive udenfor.

Som ejer kan du også gøre en indsats for netop at simulere livet udenfor, fortæller Jens Jokumsen.

- Du kan med fordel tage ting udefra, som katten kan snuse til og lege med. Det kan være en gren eller et blad, som ligger i lejligheden i noget tid, og som du så skifter ud igen, når katten har mistet interessen, siger han.

Det er nemlig med til at stimulere de sanser hos katten, som udekatte får brugt, når de går på opdagelse i naturen.

At holde katten fysisk stimuleret er også vigtigt af andre årsager, fortæller direktør hos Dyreværnet Rikke Christensen-Lee.

- Vi har et kæmpe problem med overvægtige indekatte, og med det følger sygdomme som sukkersyge og hjerteproblemer. Så vær opmærksom på, hvor meget du fodrer den, og hvor meget du holder den i gang, siger hun.

Det er lige meget, hvilken type foder du bruger - så længe du ikke fodrer for meget. Det kan en dyrlæge råde dig til, men der er også vejledninger på alt foder ud fra kattens størrelse.

En anden måde at holde sin kat aktiv på kan være at anskaffe sig to katte, fortæller Rikke Christensen-Lee. Det kan også medvirke til, at kattene holder sig aktive i løbet af dagen, når boligen er tom.

- Jeg vil anbefale, at det skal være søskende, da det kan være svært at sammenføre to fremmede katte, siger Rikke Christensen-Lee.

Selv om indekatte for det meste opholder sig indendørs, er der også flere og flere, der en sommerdag løber væk gennem en åben dør eller et åbent vindue.

Derfor anbefaler Jens Jokumsen, at du får mærket og registreret din kat, uanset om det er tale om en inde- eller udekat.

- Det er et lovkrav hos hunde, men det er ikke tilfældet hos katte. Men løber katten væk hjemmefra, så bliver den nemmere at finde igen, hvis den er registreret i det danske katteregister, siger Jens Jokumsen.

/ritzau fokus/

  • RUSSIA-CAT-CAFE-FEATURE
    Det kan være en fordel at anskaffe sig to katte, så de har hinanden at lege og holde sig aktive med, lyder det fra Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee. (Arkiv) Foto: Vasily Maximov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo