Annonce
Bolig og livsstil

Undgå faldgruberne når du køber brugt telefon

Du bør mødes med sælger fysisk og tjekke telefonen igennem fra A til Å, råder Forbrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Overvej telefonens alder, og undersøg både smartphone og sælger, før du køber privat. Det er nemlig svært at klage, når først pengene har skiftet hænder.

Når de nye telefoner lanceres, falder prisen på de tidligere modeller.

Derfor er det godt at holde øje omkring lanceringstidspunkterne, hvis du drømmer om en ny - måske brugt - telefon.

Og det er der ifølge Torben Vognsen, som er chefredaktør på techmagasinet Input, et stort marked for.

- Mange har indset, at de ikke behøver den nyeste telefon. Så de sidder og venter på de gamle telefoner, når andre folk skal ud at have den nyeste. Så køber de måske den næstnyeste.

- Det er et økosystem, der fungerer ret godt, siger han.

Men det er ikke ligegyldigt, hvilken telefon du kaster sparepengene efter, når du bevæger dig ud på brugtmarkedet.

Det gælder særligt om at tænke over, hvor gammel en telefon du har lyst til at købe.

De nye softwareopdateringer fås nemlig ikke til ældre modeller. I dag understøttes iPhone 6 og tidligere modeller eksempelvis ikke længere.

- Så hvis du køber en iPhone 6S, skal du ikke forvente, at den holder mere end et år med den nye software, siger Torben Vognsen og tilføjer:

- Efter et stykke tid betyder det også, at der er apps, der ikke virker længere.

Generelt bør du ikke købe en telefon med mere end tre år på bagen, anbefaler Mikkel William Nielsen, der er projektleder med ansvar for området forbrugerelektronik hos Forbrugerrådet Tænk.

Det skyldes, at nogle af delene ganske enkelt bliver slidt. Og selv om du kan prøve at vurdere, hvor slidt og ridset telefonen ser ud, er det ikke alt, du kan se.

- Batteriet er en af de sliddele, der bliver dårligere med tiden, så det skal man være opmærksom på, siger Mikkel William Nielsen.

Køber du sidste års model, kan du til gengæld få fat i en telefon, der stadig er garanti på. Husk at få kvitteringen på telefonen.

- Men du kan godt risikere, at den, der har haft telefonen tidligere, har haft tabt den i toilettet. Og det dækker garantien jo ikke, siger Mikkel William Nielsen og tilføjer:

- Så du skal selv tænde den og tjekke, at den virker - og sætte den i opladeren og se, at den lader op.

Som udgangspunkt har du to års reklamationsret, hvis du køber en fejlbehæftet vare af en privat - fuldstændig som hvis du købte af en virksomhed.

Men det er en ret, det kan være svært at gøre brug af i praksis. Faktisk kan private sælgere afskrive sig den ret ved at aftale, at produktet er købt som beset, uden reklamationsret eller med forbehold.

Hvis varen siden går i stykker, eller du fortryder købet, er der nemlig ikke meget at gøre.

Du kan gå til sælger, men hvis vedkommende afviser at tage telefonen tilbage, så kan ikke engang Forbrugerklagenævnet hjælpe ved privat handel.

Faktisk er den eneste mulighed at anlægge et civilt søgsmål. Og det er ifølge Forbrugerrådet Tænk en ofte dyr og tidskrævende løsning.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Luk telefonens skjulte sikkerhedshul
    Du bør mødes med sælger fysisk og tjekke telefonen igennem fra A til Å, råder Forbrugerrådet Tænk. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof