Uventet it-svindel boomer i sommerferien

Mange danskere modtager i øjeblikket sms'er fra PostNord, som "lige skal have de sidste oplysninger", før en pakke kan leveres.

Men beskederne er fup, og afsenderen er slet ikke PostNord. Tværtimod er det angreb fra it-kriminelle.

- De kriminelle ved godt, at vi er gået i ferie-modus. Derfor sænker vi paraderne og er måske mindre kritiske, når vi modtager en mistænkelig besked, siger Bjarke Alling, der er formand i Cybersikkerhedsrådet.

Svindelmetoden er ikke ny, men usædvanlig for årstiden.

- Det er en svindeltype, vi normalt ser til jul og black friday, forklarer Christian Damgaard Jensen, der er leder af afdeling for cybersikkerhed under DTU Compute.

- Men danskerne har opført sig anderledes på en række punkter under coronakrisen, og derfor er svindeltypen også ændret, siger han.

Svindlerne læner sig nemlig op ad sæson, begivenheder og fællestræk i befolkningen. Eksempelvis venter alle på årsopgørelsen i marts, og derfor er der ofte svindel med falske mails fra Skattestyrelsen.

Til jul, hvor mange netshopper, boomer de falske pakkebeskeder.

- Men svindlerne har også læst statistikkerne om, at rekordmange danskere netshopper nu. Derfor har de tilpasset deres fupnumre til alle dem, som venter på en pakke lige nu, siger Christian Damgaard Jensen.

Metoden kaldes phishing, fordi de kriminelle forsøger at "fiske" dine betalingsoplysninger via troværdig lokkemad.

Lokkemaden er en besked, som skrives så målrettet, at du tænker: "Hvordan kunne nogen ellers vide, at jeg venter på noget fra en webshop?".

Men her klapper fælden.

- De skriver den samme mail til tusindvis af danskere. Og her skal der ikke være mere end et par stykker, der passer på beskrivelsen - og dermed falder for tricket - før det kan betale sig for dem, siger Christian Damgaard Jensen.

Hvis du reelt afventer en pakke, så gå i stedet ind på fragtfirmaet eller webshoppens hjemmeside.

- Og hvis du mangler at betale noget, vil det stå der. Omvendt ved du, at det er fup, hvis beskeden ikke er der, eller hvis trackingnummeret slet ikke virker, siger Christian Damgaard Jensen.

Det samme gælder, hvis du bliver ringet op på telefonen. Ring tilbage til butikkens officielle hovednummer, hvis du er det mindste i tvivl.

For det er ikke nok, at personen i røret taler dansk eller ringer fra et kendt nummer. De kan sagtens svindle med nummerviseren.

- Vær skeptisk, hvis en ukendt person udgiver sig for at være fra en webshop, PostNord, kommunen eller lønkontoret på dit arbejde - og beder om oplysninger fra dig, siger Bjarke Alling.

/ritzau fokus/