Annonce
Lokal nyt

Crowdfunding skal hjælpe lokal madhøjskole til verden

En ny madhøjskole er på vej til at se dagens lys et sted på Lolland-Falster. Foto: Pressefoto

En gruppe af ildsjæle har i et par år arbejdet på at etablere en ny, lokal højskole med fokus på fødevarer. Nu skal de sidste penge samles ind.

En helt ny international madhøjskole er på vej til at se dagens lys et endnu ukendt sted på Lolland-Falster.

Planerne har været undervejs i et par år, men nu er projektet så langt, at folkene bag, hvoraf en del er lokale, er begyndt at kigge sig om efter egnede bygninger, hvor højskolen kan flytte ind.

Den nye madhøjskole vil så vidt vides blive den første af sin art. Og målet er ikke bare at lære folk at lave mad. Kursisterne vil ifølge en pressemeddelelse også komme til at arbejde med emner som bæredygtighed, velsmag, sundhed og politik.

- I legende og eksperimenterende rammer skal de ud at arbejde i marken, udforske havet og vildnisset, opnå en indsigt i fermenterings- og konserveringsprocesser og lære, hvad et godt håndværk kræver, og hvordan man skaber et sundt og velsmagende måltid, hedder det i en pressemeddelelse fra folkene bag projektet.

- Højskoleformen giver en stor frihed til at lege og eksperimentere, og det koncept synes vi passer meget godt til mad. Der er brug for nogle steder, der giver den plads uden at være styret af pensum, eksamener og så videre, forklarer projektleder Nikolaj Frost til Folketidende.

Det er ikke tilfældigt, at det lige er Lolland-Falster, projektmagerne har udset som stedet for madhøjskolen. Dels har en stor del af de involverede tilknytning til Sydhavsøerne, og dels er området velegnet, vurderer de.

- Her er masser af dygtige lokale fødevareproducenter og madfolk, her er god jord, og så er der i øjeblikket ingen andre højskoler på Lolland og kun en på Falster. Og vi vil ikke bare sidde i vores egen osteklokke, men derimod samarbejde med lokale madfolk og søge de synergier, der ligger i det, fortæller Nikolaj Frost.

Han er initiativtager til højskoleprojektet, der rent formelt er organiseret i foreningen ”Højskoleprojekt Lolland-Falster”. Det er også Nikolaj Frost, som i samarbejde med frivillige og bestyrelsen i foreningen bag det hele skal stå for den daglige drift.

Bestyrelsen har tidligere byrådsmedlem for SF i Guldborgsund Kommune, Lene Hatt, som formand og består desuden af Tomas Fabienke (næstformand), Benny Esmann Jensen (kasserer), Tomoko Kitamura Nielsen, Kirsten Sydendal, Jette Steensen og Sidsel Ejrnæs samt suppleanterne Anne Holl Hansen og Benedikte Ask Skotte.

Men for at madhøjskolen kan blive en realitet, skal der i første omgang rejses 1,5 millioner kroner. For at få opbakning til det, har holdet bag Højskoleprojekt Lolland-Falster, som er projektets officielle navn, etableret en såkaldt crowdfunding hos Coop Crowdfunding.

Som navnet antyder, er det dagligvaremastodonten Coop, der står bag, men Coop Crowdfunding er en platform på internettet, som gør det muligt for alle interesserede at støtte projektet. Indtil videre er der samlet knapt 50.000 kroner ind, så der er altså et stykke vej endnu.

Crowdfundingprojektet er mere præcist et såkaldt reward-crowdfundingprojekt, hvilket ifølge en pressemeddelelse fra folkene bag projektet betyder, at finansieringen sker i form af forskellige rewardas, som privatpersoner og virksomheder har mulighed for at købe, hvorefter pengene går til højskoleprojektet.

Noget af det, man blandt andet kan købe, er folkeaktier, sommerhøjskoleophold eller foredrag med eksempelvis kokkene Francis Cardenau og Claus Meyer samt professor i gastrofysik Ole Mouritsen.

Hvis det lykkes at samle de 1,5 millioner kroner ind inden for den nærmeste fremtid, er det planen, at madhøjskolen skal åbne i løbet af vinteren 2020/21,

- Målet om de 1,5 millioner kroner er sat ud fra en vurdering af, at så vil vi med stor sandsynlighed kunne lykkes med at realisere projektet. Mindre kan muligvis også gøre det, men der skal også bruges nogle midler til at løbe det i gang, og det er rart at have lidt stående på bogen, forklarer Nikolaj Frost og tilføjer, at man også er i dialog med både bank og fonde for at skaffe de nødvendige penge.

Han tilføjer, at foreningen har kig på flere potentielle bygninger med den tidligere Pederstrup Efterskole, som der for få dage siden er indkaldt til ny tvangsauktion over, som en af favoritterne.

Man kan læse mere om højskoleprojektet på Facebook-siden ”Højskoleprojekt Lolland-Falster” og på Coop Crowdfundings hjemmeside ved at søge på ”Ny Madhøjskole på Lolland-Falster”.

  • En ny madhøjskole er på vej til at se dagens lys et sted på Lolland-Falster. Foto: Pressefoto
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet