Dom: Udlejer var utroværdig

LOLLAND-FALSTER En udlejer af flere slumboliger på Lolland-Falster blev onsdag fundet skyldig i flere lovovertrædelser, og han og hans firma blev begge idømt bøder på 75.000 kroner.

Derudover skal han og firmaet betale sagens omkostninger, ligesom firmaet er blevet idømt tvangsbøder på 1.500 kroner hver 14. dag fra 1. november, indtil firmaet efterkommer et påbud fra Lolland Kommune om at lovliggøre en ejendom i Horslunde.

En medtiltalt, der var anklaget for at bo i huset i Horslunde, selv om kommunen havde nedlagt forbud mod det, blev frifundet.

Sagen, der blev omtalt i Folketidende, da den var for retten for en uge siden, omfattede fem forhold, da alle handlede om huse i en meget dårlig forfatning. Så dårlig, at Lolland og Guldborgsund kommuner har vurderet, at det er forbundet med sundhedsfare at bo i husene. Men alligevel har den nu dømte mand udlejet ejendommene.

Manden nægter sig skyldig, men formåede ikke at overbevise dommeren. Han skriver således direkte i dommen:

"Tiltaltes forklaring har for retten fremstået utroværdig og præget af manglende hold i de faktiske og retlige forbehold omkring ejendommenes stand og udlejning af disse."

Det første forhold handler om et hus i Horslunde. Det skal kondemneres, har Lolland Kommune afgjort, hvilket retten finder rimeligt. Og så har dommeren hæftet sig ved, at udlejeren - trods kommunens forbud mod beboelse af huset - selv i en e-mail til kommunen har oplyst, at en håndværker lejlighedsvist har overnattet i huset.

Dermed finder retten det bevist, at udlejeren og hans firma har ladet ejendommen benytte til beboelse.

Forhold to handlede om den medtiltalte, som altså blev frifundet for at have boet i huset i Horslunde. Dommeren hæftede sig nemlig ved, at kommunens medarbejdere ikke har set ham inde i huset.

Forhold tre handlede om et hus i Vester-Ulslev. Også det havde firmaet og direktøren udlejet, selv om Guldborgsund Kommune havde bestemt, at det på grund af kondemnering var forbudt at bo og opholde sig i huset.

I retten forklarede udlejeren, at han i et tillæg til lejekontrakten havde understreget, at lejeren først måtte flytte ind, når huset var istandsat. Det tillæg til kontrakten var der bare ikke andre end udlejeren selv, der havde set, så dommeren fandt den forklaring utroværdig.

Og da retten også fandt kommunens beslutning om kondemnering af huset saglig og velbegrundet, blev udlejeren altså fundet skyldig også i dette forhold.

I forhold fire handlede det om en ejendom i Stokkemarke. Den havde manden og hans firma udlejet til et østeuropæisk par, selv om Lolland Kommune havde nedlagt et forbud mod, at firmaet og direktøren kunne råde over ejendommen.

Forbuddet mod hans "faktiske og retlige råden" over ejendommen blev nedlagt, samme dag firmaet købte huset på tvangsauktion. Men alligevel blev det altså lejet ud.

I retten havde han forklaret, at han havde lavet en lejeaftale med det østeuropæiske par allerede inden tvangsauktionen. Lejekontrakten var derfor dateret tre dage før tvangsauktionen. Men efter at et vidne fra kommunen fortalte, at lejerne havde oplyst til hende, at de først indgik lejeaftalen en måned efter tvangsauktionen og kommunens forbud, fandt dommeren den tiltaltes forklaring så utroværdig, at der i dommen står:

"Herefter finder retten det bevist, at tiltalte bevidst har dateret lejeaftalen til forud for kommunens afgørelse, og at han således ved at indgå en lejeaftale efter kommunens afgørelse har handlet i strid med afgørelsen."

Det femte og sidste forhold handler ligesom forhold et og to om ejendommen i Horslunde.

Her mangler der en byggetilladelse til en førstesal og et baghus, men i retten gav den tiltalte udtryk for, at huset er så gammelt, at der må have været givet en tilladelse, og at det er op til kommunen at finde den.

Men sådan spiller klaveret ikke, fastslår dommeren. I henhold til byggeloven påhviler det nemlig den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med loven. Og forholdene er ikke lovliggjort, så ergo er ejeren skyldig.

Det er derfor, dommen omfatter tvangsbøder hver 14. dag, indtil firmaet har bragt forholdene i orden - enten ved at rive ned eller søge og få en tilladelse.

Ved retssagen havde anklager Rune T. Jensen nedlagt påstand om, at både firmaet og direktøren skulle have bøder på 130.000 kroner. Så store blev de altså ikke, og dommeren bemærker:

"Der foreligger ikke retspraksis på området, men bødestørrelsen må afspejle det erhvervsmæssige og økonomiske formål, som de tiltalte har haft med ejendommene, ligesom den må afspejle det anerkendesesværdige formål, som kommunerne har med at forhindre beboelse af ejendomme, som ikke egner sig til menneskelig beboelse. Der må endvidere lægges vægt på, at det i forhold tre og fire har været ressourcesvage personer i mangel af en bolig, som der er udlejet til."

Dermed er det altså endt med bøder på 75.000 kroner. Vil eller kan udlejeren ikke betale det, er forvandlingsstraffen 30 dages fængsel.

Den dømte udlejer nægter sig dog fortsat skyldig og er derfor selvsagt uenig i dommen, som han ikke vil finde sig i.

- Den bliver anket per omgående. Den er jo helt ude i hampen! siger han.