Annonce
Lokal nyt

Hver 14. på dagpenge er østeuropæer

Hver 14. på dagpenge er fra Østeuropa. Foto: Scanpix/Michael Bothager

Men der skal nok blive brug for alle, mener cheføkonom.

På bare otte år er antallet af østarbejdere på dagpenge i Danmark steget voldsomt, skriver Fagbladet 3F.

I april 2010 var der 850 østeuropæiske fuldtidsledige, som modtog dagpenge. I år er tallet oppe på 5.065 personer, hvilket er seks gange så mange.

Dermed er hver 14. dagpengemodtager i Danmark fra Østeuropa. Det viser nye tal fra Jobindsats.dk, som Fagbladet 3F har trukket. - Flere udlændinge får øjnene op for det danske lønniveau og accepterer ikke længere lave lønninger.

Desværre bliver mange af dem, som forlanger højere lønninger, skubbet ud og erstattet med arbejdere, der er villige til at modtage lavere løn, siger Jens Arnholtz, der er forsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS.

Han kalder udviklingen “yderst bemærkelsesværdig”, for ledigheden falder i disse år, så der burde være rigeligt med arbejde til udlændinge.

Det ses også i tallene for danske dagpengemodtagere, der er styrtdykket i samme periode. Siden 2010 er der kommet 57.000 færre danskere på dagpenge, således at der i dag i alt er 60.800 danske dagpengemodtagere. Det er næsten en halvering.

Arbejdsgivere og regeringen vil gerne åbne op for, at det skal være lettere for arbejdsgivere at skaffe flere udenlandske hænder.

- Ønsker de virkelig at hente endnu mere arbejdskraft i udlandet for at parkere flere af dem på dagpenge i Danmark? Helt ærligt - vi skulle hellere i fællesskab gøre en ekstra indsats, for at få flere af dem vi allerede har i job, siger Henning Overgaard, der er forbundssekretær hos 3F.

I vinters gik de økonomiske vismænd ud og argumenterede for, at der skal endnu flere udenlandske arbejdere til landet, hvis vi skal holde gang i økonomien.

Men de nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering understreger, at der allerede findes et stort andel af arbejdsløse østarbejdere i Danmark.

Dansk Byggeri ser det dog ikke som et problem og vil gerne have flere til landet.

- Jeg synes ikke, at 5.000 østeuropæere på dagpenge er mange, så det er slet ikke et problem. Østarbejdere er en gigantisk overskudsforretning for det danske arbejdsmarked. Der skal nok blive brug for alle, og vi har stadig brug for mere udenlandsk arbejdskraft, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom hos Dansk Byggeri.

Rumænske Marius Negrean er uforstående overfor, at vismænd stadig anbefaler, at Danmark henter yderligere udenlandsk arbejdskraft til landet. Han har selv været på dagpenge fra januar til juni.

- Hvis man ikke kan sikre ordentlige vilkår til os, som er her allerede, så forstår jeg ikke, hvorfor man vil have mere udenlandsk arbejdskraft, siger han.

I april 2018 modtog 72.873 personer dagpenge i Danmark. Af dem kom hver 14. fra Østeuropa: Estland: 77 Bulgarien: 629 Kroatien: 56 Letland: 245 Litauen: 552 Polen: 1.617 Rumænien: 1.439 Slovakiet: 151 Slovenien: 19 Tjekkiet: 55 Ungarn : 225 Kilde: Jobindsats

  • Hver 14. på dagpenge er fra Østeuropa. Foto: Scanpix/Michael Bothager
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet