Annonce
Lokal nyt

Johanne har et handicap: Nu får hun lov til at slippe for de nationale test

Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix, arkivfoto

Guldborgsund Kommune har på to af kommunens skoler erstattet de obligatoriske nationale test med individuelle øvelser til børn med handicap eller diagnoser.

Lige nu sidder folkeskoleelever i hele landet og sveder over prøver i alt fra læsning til fysik og kemi. Men de nationale test kan være svære for børn med handicap.

Derfor har Guldborgsund Kommune på to af kommunens skoler erstattet de obligatoriske nationale test med individuelle øvelser til børn med handicap eller diagnoser. Det skriver DR Sjælland.

Det kan kommunen gøre, fordi den er frikommune - og dermed kan den søge om lov til at afprøve ideer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes.

De nationale test skader ofte mere end de gavner, mener Pia Bekker, der er lærer på Sundskolen i Sundby.

- Man sætter det enkelte barn i en negativ situation, som det har svært ved at håndtere, siger hun til DR Sjælland.

Før Guldborgsund blev frikommune i 2017, skulle kommunens skoler igennem en besværlig proces, hvor de hvert år aktivt skulle fritage elever med diagnoser eller handicap for at blive testet.

Men når eleverne i specialklasserne på Sundskolen i Nykøbing Falster og Nørre Vedby Skole på det nordlige Falster nu skal gennemføre testene, bliver det ikke foran en computerskærm.

I stedet kan skolens lærere give eleverne personlige opgaver og samtidig løbende evaluere dem ved hjælp af video og billeder.

En af dem, der slipper for at sidde foran en computer, som hun ikke kan betjene, er niårige Johanne Faarup.

Hun er både fysisk og mentalt handicappet. Hun har ikke noget sprog og vil ikke kunne gennemføre testen.

- Hun kan hverken læse eller forstå spørgsmålet eller håndtere computeren, siger hendes far, Thomas Faarup, til DR Sjælland.

Han er glad for, at Johanne kan slippe for de nationale test, fordi der nu bliver sat et mere individuelt mål for hende.

Thomas Faarup forklarer, at et individuelt mål for Johanne kan være at lære at hente sin madpakke i køleskabet eller i videre omfang selv at kunne spise, selv føre gaflen op til munden og at kunne sige til, når hun skal på toilettet.

- Johanne vil aldrig kunne forstå en matematikopgave. For hende gælder det om at blive mere selvhjulpen. Det er det, der er relevant for os som forældre til Johanne, siger Thomas Faarup.

Thomas Faarup er også glad for, at skolen lægger billeder og videoklip op, når Johanne tager sin individuelle prøve.

- Det bliver meget mere relevant for os at kigge på det i stedet for at få en beskrivelse af, at nu har Johanne i dag selv hentet sin madpakke. Vi kan se, hvordan det er foregået, og hvordan hun agerer i situationen.

Guldborgsund Kommunes nye metode er en god idé, mener Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik og it på Aarhus Universitet.

- De problemer er særligt tydelige for de svageste og mest udfordrede børn. Det kan være ubehageligt at sidde i en test og opleve, at man fejler igen og igen, siger han til DR Sjælland.

Målet med de nationale test er at kunne evaluere elever ensartet på tværs af landet. Sådan har det været siden 2006.

Men allerede dengang burde man have taget forbehold for elever med diagnoser eller handicap, mener Jeppe Bundsgaard.

- Det er mærkeligt, at man har en fuldstændig ufravigelig regel om, at alle elever skal tage testen. Det er svært at forstå, hvorfor staten har brug for disse elevers manglende dygtighed.

Lærerne i Guldborgsund Kommune håber nu at kunne dele deres erfaringer ud over kommunens grænser, siger Helle Isling, der også underviser på Sundskolen.

- Vi ønsker, at den nye måde at teste og evaluere vores elever på kan udbredes til resten af landet, hvor der sidder specialundervisningsbørn, som kan få gavn af at blive testet og evalueret på en anderledes måde, end vi er vant til i folkeskolen.

Johannes far er helt enig:

- Jeg tænker, at det er det eneste rigtige for handicappede børn som Johanne, der for eksempel ikke har noget sprog, siger Thomas Faarup og uddyber:

- Det gør, at der er mulighed for mere individuelt at tilrettelægge nogle forløb med forældrene. Det gør også, at der kan blive en bedre kommunikation mellem skolen og hjemmet.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) vil ikke forholde sig til det konkrete forsøg med individuelle prøver på Lolland-Falster, men han forklarer, at et forsøg i en frikommune kan ende med at ændre reglerne i alle kommuner.

- Tit kræver det, at de politikere, der sidder i kommunen og har haft gode erfaringer, banker på hos deres partifæller på Christiansborg, for jeg må indrømme, at åbenheden for at fjerne regler er tit større i kommunerne, end den er på Borgen (Christiansborg, red.), siger ministeren til DR Sjælland.

Skolerne i Guldborgsund Kommune kan teste eleverne individuelt indtil slutningen af 2021, hvor deres deltagelse i frikommuneforsøget udløber.

  • Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix, arkivfoto
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet