Ny analyse: Lolland-Falster får de dyre tilflyttere

LOLLAND-FALSTER Det er en gammelkendt sandhed, at udsatte borgere på førtidspension og kontanthjælp i stort tal flytter til Lolland-Falster. Men nu er tendensen blevet dokumenteret i en ny analyse.

Danmarks Statistik har nemlig set på, hvor de socialt udsatte i landets kommuner kommer fra. Har de boet i kommunen i længere tid, eller er de tilflyttere? Det er interessant, fordi det siger noget om, hvordan kommunerne kan blive påvirket af udefrakommende faktorer.

Som der står i analysen: "Mange socialt udsatte borgere i en kommune kan påvirke kommunens økonomi blandt andet på grund af lavere skatteindtægter og højere udgifter til sociale foranstaltninger."

Og tallene for Lolland og Guldborgsund kommuner taler deres tydelige sprog. I perioden fra 2014 til 2019 har Guldborgsund Kommune netto - altså fratrukket dem, der er flyttet væk - taget imod 380 kontanthjælpsmodtagere, og Lolland Kommune har netto modtaget 250. Det er nogle af de højeste tal i landet, og tilflytterne udgør også en stor andel af grupperne.

Cirka hver femte kontanthjælpsmodtager i Guldborgsund Kommune (21 procent) er en, der er flyttet til kommunen i den femårige periode. Og i Lolland Kommune er det omtrent hver sjette kontanthjælpsmodtager (16 procent), der er tilflytter.

Ser man på førtidspensionister, er tendensen den samme. I den femårige periode fik Lolland Kommune netto cirka 240 tilflyttere på førtidspension, mens Guldborgsund Kommune netto fik 140. Dermed er Lolland helt i top på landsplan.

De to kommuner havde dog i forvejen så mange førtidspensionister, at tilflytterne kun udgør en lille andel af det samlede antal førtidspensionister, nemlig henholdsvis seks procent i Lolland Kommune og tre procent i Guldborgsund.

En væsentlig del af de kontanthjælpsmodtagere, der er flyttet til landets kommuner, er kommet fra udlandet - det gælder 41,2 procent. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere omfatter nemlig også borgere på integrationsydelse. Og dermed har praktisk taget alle landets kommuner oplevet en nettotilflytning af kontakthjælpsmodtagere. Som nævnt før har Lolland-Falster bare modtaget flere end resten af andets kommuner.

Anderledes med førtidspensionister. Her er der stor forskel, når man ser på alle landets kommuner. Mens landkommuner som Guldborgsund og Lolland har en nettotilflytning, oplever hovedstads- og storbykommunerne en nettofraflytning.

I analysen har Danmarks Statistik også set på børn med iværksatte anbringelser og på børn med alvorlige anbringelser. Og også her er tendensen den samme som med kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

- For alle fire grupper er andelen af tilflyttere højere i landkommunerne end i hovedstads- og storbykommunerne, konstaterer chefkonsulent Anne Vibeke Jacobsen fra Danmarks Statistik.

Hun fremlagde analysens konklusioner på Folkemøde Møn, hvor borgmestrene fra Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner deltog. De understregede, at der skal være plads til alle borgere - også "de dyre".

Men analysens dokumentation af, at Guldborgsund og Lolland kommuner modtager mange af dem, var ikke overraskende.

- Vi sender vores unge mennesker væk og får kontanthjælpsmodtagere og udsatte tilbage, konstaterede John Brædder (G) fra Guldborgsund og tilføjede, at kommunalreformen har bidraget negativt.

- Alle de små landsbyer er blevet tømt for direktører og dem, der kunne bidrage.

Samme tendens har Holger Schou Rasmussen observeret, og han påpegede, at klassedelingen mellem landets kommuner er blevet mere udtalt.

- Da jeg var teenager på Lolland, var billedet ikke sådan. Der havde vi alt fra kontanthjælpsmodtagere til direktører, sagde han.

Holer Schou Rasmussen vurderer, at problemet med opdelingen af rige i nogle dele af landet og fattige i andre dele af landet rækker længere tilbage end kommunalreformen. Han mener, det hænger sammen med, at København i 70'erne og 80'erne fik enorme summer til at gennemføre byfornyelser.

- Det har gjort, at boligpriserne er gået op og op siden 80'erne, så folk med lave indkomster har svært ved at bo der. Så finder de blandt andet til Lolland, og vi har kunnet dokumentere for et par år siden, at mange hovedstadskommuner aktivt hjalp borgerne til os ved at give flyttehjælp.

Holger Schou Rasmussen tilføjede, at han ikke bebrejdede de kommuner, men Folketinget og regeringen, men den melding gik ordstyrer Ivan Nielsen fra TV2 Øst i rette med.

- Jeg har hørt dig bebrejde nogle af de kommuner!

- Ja, ja, medgav Holger Schou Rasmussen.

Problemet med flyttemønstrene er, at de udsatte borgere belaster kommunernes økonomi. Det mærker Vordingborgs borgmester, Mikael Smed (S), også med.

- Når vi får en udsat familie, følger der typisk andet med - det kan være misbrug og andre ting. Så det er ikke bare en udgift til en overførselsindkomst. Det betyder rigtig meget for vores samlede økonomi, sagde han og fortalte, at til- og fraflytningen ændrer på befolkningssammensætningen.

- Vi bliver færre borgere samtidig med, at der sker en nettotilflytning af udsatte. Så det bliver sværere og sværere, sagde han og påpegede, at Lolland Kommune er endnu hårdere ramt af den udvikling, end Vordingborg er.

- Knap 300 af en årgang forlader Lolland for at læse videre, og der er ikke ret mange af dem, der kommer tilbage.

Den dystre udvikling til trods gav John Brædder dog udtryk for en optimisme.

- Jeg tror, det er ved at vende, sagde han og fortalte, at Guldborgsund blandt andet har en strategi om at sende kontanthjælpsmodtagere i nyttejob fra dag et, de flytter til kommunen.

- De bliver sat til ting, som ellers ikke ville blive gjort. Oprensning af gadekær for eksempel. Og det er faktisk begyndt at rygtes, og så kommer der ikke lige så mange, som der har gjort, sagde han.

John Brædder tilføjede, at kommunen også laver en "flyt hjem-kampagne" og skriver direkte til dem, der er flyttet fra kommunen.

- De, der har en tilknytning til området, er mere motiveret for at flytte tilbage. Så vi skriver til dem, og vi kan se, at det virker - de er begyndt at flytte hjem, sagde han.

Optimismen bunder også i, at de store infrastrukturprojekter - Storstrømsbroen og Femern-forbindelsen - bidrager til, at flere nu er kommet i arbejde.

- Femern giver et boost lige her og nu, bekræftede Holger Schou Rasmussen og nævnte, at elementfabrikken gerne skal gøres permanent - og at tunnelen åbner nye muligheder.

- Tyske investorer kigger rigtig meget på Lolland - på erhverv og turisme, sagde han, mens John Brædder påpegede, at der faktisk er så meget gang i beskæftigelsen lige nu, at lokale virksomheder har svært ved at skaffe medarbejdere nok.

- Skal vi opfylde det ønske, der er om arbejdskraft, er vi nødt til at integrere folk fra de baltiske lande, der lige nu arbejder massivt på Femern-forbindelsen, sagde han og bandt dermed en overraskende sløjfe på debatten om attraktive og mindre attraktive tilflyttere.