Annonce
Lokal nyt

Ny fejl: 446 ordinationer kan være forkerte

Endnu en fejl i Sundhedsplatformens medicinmodul er dukket op. Arkivfoto Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endnu en fejl i Sundhedsplatformen - Fejlen skyldes en automatisk funktion i Sundhedsplatformen, som skal sørge for, at patienten får udskrevet så få tabletter som muligt.

Tidligere på måneden kom det frem, at it-systemet Sundhedsplatformen, som bliver brugt i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har udskrevet forkerte doser medicin til patienterne.
Og nu rammer endnu en sag det udskældte it-system, skriver DR P4 København.

Denne gang har en it-fejl ført til 446 mulige fejldoseringer i Region Hovedstaden og Sjælland, som man kigger nærmere på.

Det meddelte regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) på regionsrådsmødet i Region Hovedstaden tirsdag aften.

Og Sundhedsfaglig chef i Region Sjælland, Preben Cramon, som også er leder for det team, der lige nu undersøger fejldoseringerne, bekræfter overfor DR P4 København sagen.

Fejlen skyldes en automatisk funktion i Sundhedsplatformen, som skal sørge for, at patienten får udskrevet så få tabletter som muligt.

Problemet er, at Sundhedshedsplatformen ikke nødvendigvis tager højde for den styrkeforskel, der er på tabletterne.

Det betyder, at en patient risikerer at få udskrevet, færre tabletter, men stærkere dosis, end det var meningen.

- Den her funktion, som sikrer, at patienterne skal tage færrest mulige tabletter, har lavet lidt ulykker i forhold til udvalgte ordinationer, siger Preben Cramon til DR P4 København.

Han forklarer desuden, at den funktion, der var skyld i fejlen, nu er taget ud af systemet.

Fejlen kom første gang frem i september, hvor flere end 3.000 patienter i Region Sjælland og Hovedstaden måtte undersøges for, om de var blevet overdoseret med af lægemidlet paracetamol på grund af fejlen.

Men nu viser det sig, at fejlen også har ramt helt andre typer af medicin end blot de smertestillende piller.

- I princippet kan det være alle typer af medicin, der er ramt af det her, siger Preben Cramon. Derfor skal en lang række yderligere patienter nu kontaktes. Og der er tale om ambulante patienter, det vil sige patienter, der ikke er indlagt på hospitalet.

Sagen vækker hovedrysten hos Region Hovedstadens politikere.
Jacob Rosenberg, der er overlæge på Herlev Hospital og medlem af regionsrådet for Liberal Allliance, kalder det rystende.

- Jeg synes, det er dybt bekymrende. Der er ikke styr på Sundhedsplatformen generelt, og specielt ikke med medicinmodulet.
- Jeg synes, vi er nået til et punkt, hvor vi må se os om efter noget andet, siger han til DR P4 København.

Fejlen kommer ikke bag på Line Ervolder, der er sygeplejerske og medlem af Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden (K).

- Desværre overrasker det mig ikke. Hele medicinmodulet i Sundhedsplatformen har været behæftet med fejl længe, siger hun.- Fejlene er virkelig dukket op her på det sidste, hvor man er begyndt at kradse i overfladen, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til DR P4 København, at de er blevet orienteret om sagen og nu følger den tæt.DR P4 København arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra Sophie Hæstorp Andersen (S).

  • Mads Claus Rasmussen
    Endnu en fejl i Sundhedsplatformens medicinmodul er dukket op. Arkivfoto Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo