Råd: Skattelettelser er gået ud over velfærden

45 til 50 milliarder kr i tabt provenu. Det er den samlede pris for de skattelettelser, som er blevet gennemført af skiftende regeringer siden 2001, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver A4 Arbejdsliv.

Hvis der tages højde for tilbageløbet til statskassen, så lyder regningen på 35 til 40 mia. kr.

Hos AE-rådet ser man udviklingen som et problem.

- Det er et politisk valg. Men man kan ikke både give skattelettelser, udbygge velfærden og have et godt socialt sikkerhedsnet. Prisen for de skattelettelser har været, at der specielt i de senere år er blevet strammet til, siger direktør Lars Andersen til A4 Arbejdsliv.

AE-rådet peger på, at nettet specielt siden 2010 er blevet strammet i den offentlige sektor. Det skyldes blandt andet, at der er foretaget effektiviseringer, nedskæringer og besparelser i stat, kommuner og regioner.

I sommeren 2015 lavede den borgerlige regering nemlig en aftale med KL, som pålagde kommunerne at skære én procent af budgettet.Samtidig blev landets uddannelsesinstitutioner, hospitaler og en række andre offentlige institutioner fra 2016 mødt med sparekrav på to procent om året - det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Fagforbundet FOA's medlemmer har oplevet udviklingen på første hånd. Ifølge formand Mona Striib består kerneproblemet i, at borgerlige regeringer siden 2001 har prioriteret skattelettelser frem for velfærd og investeringer i den offentlige sektor.

- Det har i den grad været med til at sætte velfærden under pres. Vi har gennem en hel del år oplevet massive besparelser på velfærdsområderne – også på de områder, som FOA organiserer. Det er både sygehusvæsenet, ældreområdet, psykisk syge og socialt sårbare. Så man kan i den grad sige, at velfærden er kommet under pres, siger hun.

Mona Striib får opbakning fra formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Hun forklarer, at de ansatte på landets hospitaler gennem en årrække har været nødt til at løbe stærkere og stærkere på jobbet.

Forbundet skønner, at der i 2025 vil mangle omtrent 6.000 sygeplejersker, hvis udviklingen fortsætter. Derfor opfordrer hun regeringen til at tage hånd om sagen.

- Befolkningen har i gentagne undersøgelser sagt, at de er villige til at betale mere i skat for at have et sundhedsvæsen, som de kan stole på og har tillid til. Jeg mener helt klart, at man skal bruge den opbakning, man har i befolkningen, til at arbejde for mere og bedre velfærd, siger Grete Christensen til A4 Arbejdsliv.

Men hos FOA vil man gå et skridt videre. Mona Striib mener, at der er behov for at rulle en del skattelettelser tilbage for at skabe et økonomisk råderum til at finansiere et kommende løft af den offentlige sektor.

Forslaget får en varm modtagelse af SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen. Hun slår fast, at partiet på lange stræk ser et behov for at rulle planlagte skattelettelser frem mod 2025 tilbage.

AE-rådets analyse viser, at skattelettelser alene i 2019 medførte et samlet tab af provenu på 11,9 mia. kr. Det er vel at mærke, når der er taget højde for tilbageløb og adfærd - de såkaldte dynamiske effekter - og i 2025 vil tabet stige til 18,3 mia kr. om året.

Ifølge AE-rådet koster det i snit cirka én mia. kr. at ansætte 2.000 ekstra offentligt ansatte. Derfor svarer beløbet i 2025 til 36.600 flere sygeplejersker, sosu'er, skolelærere eller pædagoger i den offentlige sektor.

- Vi har et velfærdssamfund, som gennem lang tid er blevet underfinansieret og udsultet. Det skal have et løft. Men vi har også en kæmpe opgave på det grønne område. Hvis vi skal have et dobbeltløft, så kræver det en helt anden finansiering, siger Mona Striib. Helt så langt er Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen dog ikke villig til at gå.

Han forklarer, at partiet vil koncentrere sig om at rulle de mest ulighedsskabende skattelettelser fra Lars Løkke Rasmussens to regeringsperioder tilbage.

- Vi har nogle målrettede skattelettelser, som Løkke har givet, som vi ønsker at tilbagerulle. Men vi siger nej til generelle skattestigninger til danskerne. I stedet vil vi bruge det eksisterende råderum i de kommende år og undlade at give skattelettelser, siger han til A4 Arbejdsliv.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, ser ikke et modsætningsforhold mellem skattelettelser og bedre velfærd. Han mener, at skiftende regeringer siden 2001 med Venstre i spidsen har bevist, at det kan lade sig gøre.

Og den tidligere beskæftigelsesminister påpeger, at borgerlige regeringer i perioden har gennemført en række initiativer, som betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde.

- I dag er der rekordmange i arbejde i Danmark. Det har vi gjort, samtidig med at vi har investeret massivt i at styrke vores fælles velfærd – blandt andet vores sundhedsvæsen.

Mens Venstre havde regeringsansvaret sidst, blev sundhedsvæsnet løftet med 6 mia. kr., og siden 2001 er der ansat næsten 6.000 flere sygeplejersker og næsten 6.000 flere læger, lyder det fra Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar til A4 Arbejdsliv.