Usædvanligt fund på Torvet i Nykøbing

I forbindelse med etableringen af det nye torv i Nykøbing foretog Museum Lolland-Falsters arkæologer i sensommeren en arkæologisk undersøgelse af lokaliteten, som har resulteret i et flot, men noget pudsigt fund, skriver museet i en pressemeddelelse.

- Ved overgangen til 1600-årene lå der på Torvet ud mod Langgade i Nykøbing et af byens finere huse, som vi ved udgravningerne fik en unik chance for at se lidt nærmere på. Det er altid spændende at se, hvad fortiden gemmer, og denne gang skulle det vise sig at være de mest fantastiske kakler. Og da vi fik renset dem for jord, dukkede der det mest fabelagtige dyr op på en af dem. Ja, jeg ved ikke helt, hvad vi skal kalde det, måske en drageløve, siger Signe Fog Mogensen, arkæolog ved Museum Lolland-Falster.

Kaklen, der er fremstillet af ler og sortglaseret, skal sandsynligvis forestille en løve, og den har siddet som en gesimskakkel på et hjørne af en kakkelovn og har dermed være meget fremtrædende.

- Den kunstneriske udførelse af kaklen er uden tvivl foretaget af en person, der aldrig har set en rigtig løve. For det var der altså ikke mange, der havde i 1500-tallet i Danmark. De har efter al sandsynlighed fået dyret beskrevet som kattelignende med en stor manke og en lang tunge. Og kendte vi ikke lignende eksemplarer fra Danmark, ville man tro, at det var kinesisk import. Dyret ligner nemlig mest af alt en kinesisk drage, der har siddet ude foran et tempel, eller som vi ser dem i dag udenfor mange kinesiske restauranter, fortsætter Signe Fog Mogensen.

Det er heller ikke til at sige, om kaklerne har været en del af en kakkelovn, der har været etableret i huset, eller om husets beboer har solgt kaklerne. Den fine drageløve er nemlig blot en af mange kakler, der er fundet på lokaliteten.

Men ét kan man sige: de har været beregnet til en kakkelovn, der har været ejet af nogen fra samfundets top. Dette er konkluderet ud fra, at løven er et magtsymbol, som blandt andet ses i det danske rigsvåben, hvor løverne også er fremstillet med lange tunger. Desværre kan man ikke sige, hvor kaklerne er fremstillet, men det må have været noget af et pragtstykke, som drageløven har været en del af for små 500 år siden, da den stod på sit hjørne og brølede med sin lange tunge.

- Ud over drageløven har vi på kaklerne fundet blandt andet bladranker, en hyrde med får, kvindeskikkelser, der repræsenterer mod og visdom, tohovede ørne og kongekroner. Kaklerne er imidlertid ikke ens. Nogle er uglaserede, nogle er glaseret grønne og andre er, ligesom drageløven, glaseret sorte. Den brede variation af kakler kan være med til at understøtte teorien om, at kaklerne er blevet solgt fra stedet, og måske kan de mange magtsymboler – som løven og kronen – trække en linje til Nykøbing Slot. Men det ved vi desværre ikke, siger Signe Fog Mogensen.

Torvet i Nykøbing blev i starten af november indviet efter renovering.