Landbruget skal også være energileverandør

LOLLAND-FALSTER Folketidende sætter i denne tid det lange lys på og kigger fremad i forhold til, hvordan 2020'erne vil udvikle sig på Lolland-Falster på en række områder - i disse dage gælder det landbruget, som historisk set har fyldt rigtig meget på Lolland-Falster.

Vi har derfor hørt en række politikere med tilknytning til lokalområdet, hvordan de ser på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.

I dag René Christensen, Dansk Folkeparti, MF og formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Valgt i Sjællands Storkreds, bosat i Guldborgsund Kommune.

Hvordan ser du på fremtiden for landbruget på Lolland-Falster?

- Jeg ser en god fremtid for dansk landbrug, hvis ellers Christiansborg ikke bliver helt oversvømmet med unge socialdemokrater og SF'ere, som ønsker at stoppe alt landbrug i Danmark. Vi har i Danmark noget af verdens bedste landbrugsjord, og det forpligter. Der er i verden stor efterspørgsel på kvalitetsfødevarer, hvor sporbarhed, sundhed, ensartethed og tillid til produktet er i højsædet. Derfor skal vi hele tiden udvikle os i samklang med natur og miljø og producere det, som markedet efterspørger. Landbruget er en stor bidragsyder til vores velfærd.

Hvordan ser du gerne landbruget på Lolland-Falster udvikle sig de næste 10 år?

- Jeg ser gerne, at landbruget udvikler sig således, at dansk landbrug stadig har en styrkeposition på verdensmarkedet. Ligeledes ville det være godt, hvis vi kunne se, at flere produkter bliver slutbehandlet i Danmark. Jeg håber også, at landbruget i større grad bliver energileverandør af biomasse til biogas og bioethanol og så videre.

Landbruget har en gennemsnitsalder på 57 år, og der er et stort efterslæb på at få foretaget generationsskifter. Hvordan får vi flere til at gennemføre generationsskiftet?

- Der er det nødvendigt med en ny regering. Denne regering har som alle tidligere socialistiske regeringer gjort det sværere at foretage generationsskifte. Jeg ved ikke, hvorfor de "røde" altid skal jagte dem, som skaber omsætningen i Danmark. Hvis der ikke var en privat sektor, så havde vi ikke noget at beskatte, og så havde vi ikke det Danmark, vi kender.

Hvordan får vi landbruget til aktivt at bidrage til, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030?

- Landbruget er sammen med Danmarks Naturfredningsforening kommet med en del løsningsforslag til dette. De lavthængende frugter er her udtagning af lavbundsjord.

I Danmark har vi en liberal landbrugslov, og de seneste år er flere udenlandske investorer begyndt at opkøbe landbrugsjord på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Jord kan ikke flyttes, og landbruget har haft brug for kapital. Landbrug er ikke, som mange tror, en lille gård med en Ferguson med kasse bagpå, der bliver brugt til at køre i kirke om søndagen med "mor" bagi. Dansk landbrug har altid været i udvikling, og i dag ser vi, at det er langt større landbrug, og derfor ser vi også denne udvikling med kapital udefra. Sukkerfabrikkerne er jo også på tyske hænder, det er den udvikling, vi ser i danske virksomheder.

Hvor vigtig er landbrugets rolle i forhold til at holde liv i landdistrikterne?

- Det er vigtigt. Det er ikke i selve landbruget, der længere er den store beskæftigelse, men i følgeerhvervene har landbruget en stor rolle. Ligeledes giver landbruget også en selvforståelse mange steder i provinsen. Det gør det for mig her på Lolland-Falster.

Sukkerfabrikkerne risikerer at lukke på grund af nye emissionskrav fra 2022 og ønsker adgang til gasnettet, og der tales om oprettelse af to biogasanlæg på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Det er jeg meget positiv over for, og jeg har tidligere sammen med andre lokale folketingsmedlemmer kæmpet for denne sag.