Anders er årets fighter i Meny

MARIBO Da Anders Jakobsen overtog Meny i Maribo for syv år siden, var der ikke meget at grine af. Men nu er smilet og overskuddet stort, og Meny-kæden har kåret Anders til "Årets fighter".

- Jeg er rigtig glad for, at kæden har set, hvad det er, vi gør her, og jeg er rigtig glad for anerkendelsen af mine medarbejdere, lyder reaktionen fra Anders Jakobsen.

På spørgsmålet om, hvor mange medarbejdere butikken egentlig har ansat nu, må Anders tælle efter.

- Vi udvider hele tiden lige nu. Vi har fire fuldtidsansatte plus en deltid i slagteren, så har vi to fuldtids i kassen, så har vi lige fået en grøntdame og en førstemand. Ud over det har vi fem fuldtids- og deltidsansatte ... og så har vi lige opgraderet på ungarbejderne, så der har vi 15, hvoraf tre er over 18 år, remser han op, og så smiler han stolt.

Der har været tider i de seneste syv år, hvor situationen var en helt anden.

- I de rigtig hårde perioder havde jeg altid en arbejdsuge, der rundede 80 timer. Men nu kan jeg faktisk godt have en uge, der er på 37 timer, og i snit ligger jeg vel på 50 timer ugentligt. Der er blevet noget mere frirum - især efter, at jeg har fået en førstemand.

Familien har altså måttet undvære Anders en del, og fruen er også med på kontoret. Drengene på 7 og 11 år har dog lidt fordele af, at far er købmand.

- De glæder sig især til højtiderne, hvor vi lukker tidligt klokken 16. Så skyder vi med nerf guns eller kører med fjernstyrede biler i butikken. Det er skidesjovt! Det handler jo også om at give dem et godt forhold til butikken, så det ikke bare er det, der tager al min tid, forklarer han.

Den ældste søn er allerede begyndt at hjælpe lidt til i butikken. Det ligger i blodet. Det var nemlig i selvsamme butik, Anders havde sit allerførste job som flaskedreng. Dengang hed den Prima og var byens store, nybyggede, moderne supermarked.

- Vi skulle gerne tilbage til de glorværdige dage. Men det er svært. Som det er nu, har vi det ældste anlæg i kæden på landsplan. Og de andre butikker i byen har jo renoveret eller bygget nyt, fortæller Anders.

Alligevel er han pavestolt af sin butik, der er inde i en rivende optur. Men det har ikke været nemt at nå her til. Da Anders overtog butikken, var den lukningstruet og havde et lidt blakket ry.

- Der var da mange, der rådede mig til ikke at gøre det: "Tænk dig nu godt om". Men jeg må erkende, at der tog følelserne mig. Det var en butik, jeg kendte og var vokset op med. Det var en butik, der var færdig. Og i starten var det en hård kamp for at vinde nogle af de kunder tilbage, der var blevet skræmt væk, forklarer Anders.

Han og familien knoklede i årevis.

- Det er ikke nemt at være selvstændig købmand. Når kundestrømmen daler, så er man inde i en ond spiral. Det har absolut ikke været en dans på roser. Og der har da været momenter, hvor man ønskede, at man havde lyttet til dem, der advarede mig, siger han.

- Man aner ikke sine levende råd. Man spørger sig selv: Hvordan skal man? Hvordan tør man? Hvordan tror man på det fortsat?

I dag er Anders dog glad for, at han ikke gav op. Langsomt men sikkert har han vendt nedtur til fremgang. Han hviler dog ikke på laurbærrene.

- Vi skal bare være bedre end alle andre. Vi skal være skarpe på rådgivning, service og kvalitet, slår han fast.

- Jeg kører efter princippet: Vi gør det så godt, vi kan, med det, vi har. Vi prøver at udvikle huset i det omfang, vi kan følge med. Jeg er gammeldags opdraget, så vi bruger kun de penge, vi har.

Han vil dog gerne bruge penge på huset. Og den drøm er nu så tæt på, at han kan mærke den med fingerspidserne.

- Drømmen er, at vi står knivskarpt i forhold til Menys koncept. Det gør vi ikke helt endnu. Det skal der en renovering til, så kunderne får helhedsoplevelsen. Det er guleroden!