cookie-og-privatlivspolitik
Det er grønlændere, som er eller har været placeret på Kofoedsminde, som er stridspunktet.
Det er grønlændere, som er eller har været placeret på Kofoedsminde, som er stridspunktet.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Grønland stævner Lolland

En strid om betaling for kriminelle udviklingshæmmede fra Grønland skal afgøres af retssystemet.




13. marts 2021 kl. 10:16 Af Birgitta Andersen

LOLLAND Lolland Kommune skal efter al sandsynlighed en tur i retten, og modparten er en noget større ø - Grønland.

Den største grønlandske kommune, Sermersooq, har stævnet Lolland og Randers kommuner, mens en anden har stævnet Slagelse, i en strid om, hvem der skal betale for grønlandske udviklingshæmmede, der anbringes på institution i Danmark.

Det sker efter en afgørelse i Grønlands favør hos Ankestyrelsen, der ydermere sender en regning med tilbagevirkende kraft til de danske kommuner.

For Lolland Kommunes vedkommende handler sagen om kriminelle udviklingshæmmede, der i Grønland får en dom. Disse dømte har specielle afsoningsbehov, og da Grønland ikke selv råder over institutioner, der kan håndtere disse, sendes de til Danmark. En af de institutioner, der kan tage imod dem, er Kofoedsminde i Rødbyhavn.

Hvis de dømte - enten på institutionen eller under en udgang - begår ny kriminalitet, får de en ny dom, der er afsagt af en dansk domstol. Og så mener de grønlandske kommuner ikke længere, at de skal betale. Det skal den danske kommune, der lægger postnummer til institutionen.

Annonce

- For Lolland og en række danske kommuner betyder det, at der er en del grønlandske borgere, hvor vi nu skal afholde udgiften for institutionsopholdet, forklarer sektorchef i Social- og Arbejdsmarked i Lolland Kommune, Jesper Daugaard.


Én sag koster otte millioner

At Ankestyrelsens afgørelse er med tilbagevirkende kraft betyder i en enkelt konkret sag, at en grønlandsk borger, der under ophold på Kofoedsminde begik ny kriminalitet, koster Lolland Kommune cirka otte millioner kroner i tilbagebetaling til Sermersooq.

- Men det er ikke kun en økonomisk sag. Det er også en retssikkerhedsmæssig skidt situation for de her borgere. Grønland slipper dem på den måde fuldstændig, når de bliver sendt til Danmark. Det er også lidt trist, siger Jesper Daugaard.

De tre danske kommuner vil nu gå sammen om et forsvar for deres sag.

- Sagerne er fuldstændig ens, så det vil give god mening, siger Jesper Daugaard, som mener, at denne sag kan danne præcedens.

Annonce

- Denne sag er i allerhøjeste grad principiel. Vi skal som kommune huse de her institutioner, og vi har modtageforpligtigelse, fordi Grønland ikke har institutioner selv. Så det kan potentielt komme til at koste os rigtig mange penge.


Voldsomt ramt

Der lægges nu pres på Justitsministeriet og Socialministeriet i sagen, som også har været forbi KL. Ønsket herfra er, at ministeriet forholder sig til disse ændrede vilkår.

- Det bliver helt tilfældigt, hvordan det her rammer. Det mener vi jo ikke er fair. De kommuner, der har de her institutioner, bliver voldsomt ramt. Der er mange principielle problematikker i det her, siger Jesper Daugaard.

Men det kan godt vise sig at blive svært at få opbakning i den gældende lovgivning.

"I en årrække har situationer, hvor grønlandske borgere, herunder dømte, anbringes i Danmark, langt hen ad vejen været håndteret ved, at de grønlandske myndigheder har varetaget betalingen. (...) Dette må betragtes som en praksis, der ikke har haft støtte i de hidtil eksisterende regler", skriver Ankestyrelsen i et referat fra et møde med Social- og Indenrigsministeriet i januar 2020.

Annonce

På mødet konkluderes det, at det er den kommune, hvor borgeren opholder sig på tidspunktet for den danske dom, som skal betale for resten af opholdet på institutionen. Og det pointeres også, at når den dømte forlader institutionen, er han eller hun den danske kommunes ansvar.

"Institutionskommunen vil i udgangspunktet blive opholdskommune med pligt til at yde hjælp og afholde udgifterne herved", konkluderes der på mødet.

I Lolland byråd er der opbakning til et opgør med Grønlands krav.

- Vi vil ikke acceptere, at vi er hjemkommune, fordi de tilfældigvis har været hos os til afsoning af en dom. Jeg tror, det her vil komme til at køre som processag i en lang periode. Sagen har principiel betydning, siger udvalgsformand for social- og arbejdsmarkedsudvalget Vibeke Grave (S), der forventer, at sagen skal helt til Højesteret om nødvendigt.


Hør Radio4's nyhedsindslag om sagen her:

Annonce



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: TOM AHLQVIST

Venstre kan man stole på! 17. april 2021 kl. 15.44

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

AF: LINDA SOMMER

Respekt for Maribo domkirke 05. april 2021 kl. 16.43

Annonce

ANNONCE