cookie-og-privatlivspolitik
Christian Juhl er erfaren nok til at gå i flæsket på andre landes ministre.
Christian Juhl er erfaren nok til at gå i flæsket på andre landes ministre.
Foto: David Arnholm

Lolland

Juhl går i clinch med ministrene

VIDEO: Norges statsminister og Sveriges forsvarsminister har skullet svare på kritiske spørgsmål fra lokalvalgte folketingsmedlem Christian Juhl.




02. november 2019 kl. 13:40 Af David Arnholm

Annonce

Man skal være på dupperne, hvis man skal følge med i alt, hvad Enhedslistens Christian Juhl har fingrene i på Nordisk Råds session i Stockholm.

Det ene øjeblik drøfter det lokalt valgte folketingsmedlem fælles medicinindkøb eller efterlyser vidensdeling om udfordringerne med antibiotika og resistens, det næste øjeblik handler det om bekæmpelse af skovbrande i Sverige, hvis han da ikke kritiserer Norges statsminister for manglende klimaindsats eller Sveriges forsvarsminister for manglende fokus på konfliktmægling. Og indimellem er han så lige til frokost hos den svenske konge, til høfligheds-reception med en delegation fra Rusland eller opfordrer den danske udenrigsminister til at indføre sanktioner mod Tyrkiet.

Det virker, som om den 66-årige politiker er engageret i alt, hvad der foregår, og som medlem af Nordisk Råds præsidium har han da også flere opgaver end de menige medlemmer. Spørger man, hvordan han favner det hele, svarer han, at det er, fordi han finder det vigtigt og spændende. Så vigtigt og så spændende, at han er blevet bidt af arbejdet i Nordisk Råd, som ellers ikke har den store bevågenhed hverken blandt hans folketingskollegaer eller blandt journalister.

- De politikere, der synes, man skal være synlig hele tiden, vælger ikke Nordisk Råd, for det er ikke et synligt område. Nogle politikere opfatter det også som en hyggelig fætter-kusine-fest med en prisuddeling. Men de forstår ikke, hvad vi laver, siger han.


Brandmænd til Sverige

For Christian Juhl er det ellers meget konkret. Som nu forslag A 1824, som onsdag blev enstemmigt vedtaget. Det er et forslag om øget samfundssikkerhed og handler blandt andet om indsatsen mod kriser, naturkatastrofer og terror, og det har tråde direkte til Lolland-Falster.

I sommeren 2018 rejste brandmænd fra Sydhavsøerne og andre dele af Danmark nemlig til Sverige for at hjælpe broderlandet med at bekæmpe et væld af store skovbrande. Det skete sådan lidt spontant, men den nye strategi lægger op til et mere formaliseret og velorganiseret samarbejde på tværs af de nordiske lande.

Blandt andet skal man vurdere, om der er behov for en fælles nordisk flåde af brandslukningsfly, ligesom Nordisk Råd efterlyser fælles nordiske øvelser og kurser i blandt andet kriseberedskab.

- Vi kan ikke allesammen have et beredskab, der kan slukke en stor skovbrand. Men vi kan have et fælles beredskab, som på kort tid kan stille med grej og mandskab, forklarer Christian Juhl og tilføjer, at det også vil være fornuftigt med fælles uddannelse og øvelser:

- Havde de lollandske brandmænd været med på øvelse og lært det svenske grej at kende, havde vi et bedre beredskab.

Et andet helt konkret eksempel på det, han arbejder med, er det udbredte problem med resistens mod antibiotika. Her vil det give rigtig god mening at dele viden og erfaring.

- Det er godt, når vores forskningsenheder tør gå sammen, og det er vi enige om, så det gør vi nu, siger han og fortæller, at han også har været involveret i arbejdet med et forslag om fælles-nordisk indkøb af medicin.

- Vi kan spare op imod 30 procent af prisen, fordi svenskerne er dygtige.


En direkte gevinst

Sådan beviser Nordisk Råd igen og igen sin værdi som et forum, hvor de nordiske lande sammen finder løsninger. Det handler ikke mindst om at fjerne "grænsehindringer" - en ting, som Bertel Haarder (V) har engageret sig meget i, fortæller Christian Juhl. Faktisk har Bertel Haarder på halvandet år været med til at identificere og fjerne knap 20 hindringer.

- Det er et vigtigt arbejde for at få verdens mest integrerede region for borgerne, forklarer Christian Juhl.

Men nye hindringer kommer til, fordi de nationale parlamenter ikke altid er opmærksomme på den nordiske dimension, når nye love vedtages. Så arbejdet fortsætter.

Lige nu er der for eksempel et problem for nordiske borgere, der kommer til Danmark og ikke har et cpr-nummer - uden det kan man nemlig ikke oprette en bankkonto eller få NemID, nævner han.

- Der vil vi gerne have, at man som nordisk borger fra første dag kan få de muligheder, der er. Det synes jeg er et enormt vigtigt arbejde, siger han og nævner et andet eksempel, hvor Nordisk Råd forhåbentlig kan gøre en forskel:

Færinger har det problem, at Sverige ikke anerkender færøske kørekort - noget, Danmark gør.

- Det er der, borgerne i vores lande får en direkte gevinst af Nordisk Råd. Vi er her, for at alle borgere i Norden kan få gavn af det: jord- og betonarbejderen fra Nakskov, der arbejder i Norge, studenten fra Nykøbing, der tager SU med til Sverige. Der er mange små ting, som giver nogle fordele, siger han.


Kritik af Norge og Sverige

Men det handler ikke kun om de jordnære og konkrete ting fra borgernes hverdag. Christian Juhl benytter også de muligheder, han i Nordisk Råd får for at gå i debat med ministre fra de andre nordiske lande.

Tirsdag stillede han for eksempel kritiske spørgsmål til Norges statsminister, Erna Solberg, for at få hende til at bruge en større del af den enorme formue i den norske oliefond på at løse klimaproblemer i den tredje verden. Formuen er jo skabt ved at sælge olie, som har været med til at skabe verdens klimaproblemer, påpegede han.

Den kritik vakte opsigt.

- Der er mange, der synes, det var på tide, nogen spurgte hende om det, siger han og påpeger, at oliefonden immervæk rummer en formue svarende til 1,9 millioner kroner per nordmand.

- De skal ud at arbejde for klimaet, siger han.

Og onsdag var det så den svenske forsvarsminister, der måtte svare på spørgsmål om, hvorfor svenskerne investerer formuer i våben og andet militært isenkram og ikke investerer mere i konfliktløsning.

Efter hans mening er der nemlig brug for at satse meget mere på mægling - en ting, som Norge er god til. Det var eksempelvis norske konfliktmæglere, der sad for bordenden, da oprørsbevægelsen FARC mødtes med den columbianske regering til fredsforhandlinger i Cuba. Og her kunne de nordiske universiteter med fordel samarbejde om forskningen i fredsmægling og konfliktløsning, synes han.

Det har dog været op ad bakke.

- Vi har flere gange fået forslag stemt ned om konfliktmægling i områder, hvor der kommer flygtninge fra. "Vi skal ikke beskæftige os med udenrigspolitik, det skal regeringerne", siger de. Men det er et fælles-nordisk problem, argumenterer han.


Inspiration fra Norden

Når han på den måde lægger arm med regeringsledere og ministre, trækker han på sin årelange erfaring. Men det er også netop mulighederne for at debattere med dem, der gør Nordisk Råd interessant.

- Og folk bliver bidt af det, fordi det er let at gå til. Det er så svært at gebærde sig i EU og FN. I Nordisk Råd sætter man sig bare ned og snakker med en svensker og en nordmand. Det er den nemmeste tilgang til internationalt samarbejde, siger han og tilføjer, at beslutningsprocessen også er væsentlig hurtigere end i EU og FN, og at Nordisk Råd for eksempel kan stille spørgsmål til de nordiske regeringer, som har pligt til at svare.

Det sker også tit, at han får inspiration fra kollegerne fra de andre lande til tiltag, Danmark kan kopiere. For eksempel er en ny dansk lov om arbejdsmiljø inspireret af svensk lov. Der droppede man begrebet "psykisk arbejdsmiljø" - som kan sætte medarbejderen i fokus - til fordel for "organisatorisk og socialt arbejdsmiljø", der lægger vægten på, arbejdsgiveren leder sin virksomhed.

- Vi skal have en ny bekendtgørelse i Danmark, og det er blandt andet, fordi jeg har bragt det hjem, og Lennart Damsbo-Andersen har været enig.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

ønsker flere oplysninger… 18. november 2019 kl. 08.29

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til en kæmpe 17. november 2019 kl. 20.55

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hvor bor de blå? 17. november 2019 kl. 00.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I den store xenofob Georg… 16. november 2019 kl. 12.40

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

AF: BJARKE ROSENKILDE

Medier og logik 10. november 2019 kl. 10.39

Annonce