Annonce
Lolland

Pres for at få mere end 104 ture

Lolland Kommune overvejer ligesom Guldborgsund Kommune at bevilge brugerne flere ture med Flexhandicap. Foto: Anders Knudsen

Ældre- og sundhedsudvalget overvejer at bevilge brugerne flere ture med Flexhandicap-ordningen.

LOLLAND I Guldborgsund tygger politikerne på at efterkomme et ønske om at betale for, at brugere af handicapkørselsordningen Flexhandicap kan få flere ture. Og i Lolland Kommune er politikerne i ældre- og sundhedsudvalget nu også gået i tænkeboks - de har i hvert fald bedt administrationen om at afdække, hvor stort behovet er.

Baggrunden er, at visitationen til Flexhandicap - der har været i brug siden 2016 - ved indgangen til 2020 blev strammet. Nu kan brugerne af Flexhandicap som udgangspunkt kun få bevilget 104 enkeltture i perioden 1. januar til 31. december. Altså én tur om ugen ud og hjem.

Ordningen er tænkt som et supplement til de kørselsordninger, der skal sørge for kørsel til eksempelvis behandling og terapi. Men en række brugere mener ikke, at én tur om ugen til indkøb, frisør, familiebesøg og lignende er nok.

De søger derfor kommunen om at få bevilget flere ture, og det har fået forvaltningen til at foreslå politikerne, at der udarbejdes en kvalitetsstandard. I den forbindelse er politikerne blevet gjort opmærksom på, at ordningen med det nuværende niveau koster omkring tre millioner kroner om året.

Skal brugerne have 10 ekstra ture om året, vil det koste cirka 600.000 kroner, mens 20 ekstra ture om året vil koste 1,2 millioner kroner. Og 26 ekstra ture - så der bliver halvanden per uge - vil koste 1,5 millioner kroner.

Politikerne har altså ikke åbnet for pengekassen endnu, men bedt om flere oplysninger.

- Jeg kan sagtens forstå, nogen kommer i klemme, siger udvalgsformand Hans Ole Sørensen (V), som derfor ikke vil afvise, at det kan ende med en merbevilling - men forvaltningen har nu fået tre måneder til at undersøge sagen.

  • Lolland Kommune overvejer ligesom Guldborgsund Kommune at bevilge brugerne flere ture med Flexhandicap. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof