Skolestruktur udfordrede lovgivning

LOLLAND Det er kun lidt over to år siden, at en helt ny struktur for skole- og dagtilbudsområdet i Lolland Kommune trådte i kraft, men strukturen har vist sig ikke at fungere på flere centrale punkter.

I forbindelse med implementeringen af den nye struktur i løbet af 2017 har det vist sig, at strukturen har skabt flere problemfyldte dilemmaer, viser sagsakter fra børne- og skoleudvalget.

Et af målene med strukturen var at skabe et ensartet serviceniveau på de enkelte skoleafdelinger, men strukturen har reelt skabt det modsatte.

Baggrunden er, at der indenfor frit skolevalg er registreret en større elevvandring mellem de enkelte afdelinger i hvert distrikt. Et andet mål var at øge selvbestemmelse og ansvarlighed på afdelingerne gennem ressourcetildeling direkte til de enkelte afdelinger.

Men reelt har afdelingerne vist sig at være for små til selvstændigt budgetansvar, fordi budgetterne var meget følsomme overfor ændringer i børne- og elevtallet.

Et tredje mål med strukturen var at skabe udstrakt selvstyre for den enkelte afdelingsleder. Men reelt har distriktsledelsen i mange tilfælde disponeret på afdelingsledernes vegne og har instrueret afdelingslederne om deres ledelse og drift af afdelingen. Det er sket med det formål at sikre et fælles skole- og dagtilbudsområde.

Derudover har det udstrakte selvstyre også være udfordret af, at skolebestyrelserne har været koblet til distriktsledelsen.

Allerede i begyndelsen af 2018 blev børne- og skoleudvalget med den nye udvalgsformand Kasper Roug (S) i spidsen gjort opmærksom på de nævnte problemer, og ifølge Kasper Roug var især ressourcetildelingen til de enkelte afdelinger så svag, at især de mindre afdelinger havde svært ved at løbe rundt, og at man var udfordret på at overholde lovgivningen for blandt andet timetal for almen undervisning.

- På det tidspunkt ændrede vi meget hurtigt tildelingsmodellen således, at vi kan overholde lovgivningen, men at det også bliver med et merforbrug, fortæller Kasper Roug.

- Samtidig kunne vi se, at der er store problemer med strukturen. Jeg blev meget nervøs over det. Vi kunne nemlig se, at der blev allokeret mange ressourcer fra almenområdet over i specialområdet. Hvorfor det skete, kunne vi ikke umiddelbart se, fortæller Kasper Roug.

Derfor valgte børne- og skoleudvalget at få igangsat en større undersøgelse af strukturen og specialområdet.

- Det gjorde vi, fordi alle advarselslamper blinkede, fortæller Kasper Roug og glæder sig over, at skole- og dagtilbudsområdet stort set blev friholdt for besparelser i budgettet for 2019.

- I den forbindelse fik vi lov til at opretholde et merforbrug på almenområdet, så vi fortsat kan overholde lovgivningen, tilføjer han.

I forbindelse med byrådsseminaret, der i januar blev holdt i Tyskland, fik børne- og skoleudvalget ifølge Kasper Roug byrådets opbakning til at komme med et forslag til en ny struktur.

- Det betyder, at vi nu skal til at arbejde med at bevare de gode elementer i strukturen, og så skal vi ændre på de ting, der ikke fungerer indenfor primært ressourcer, ledelse og forældrebestyrelser, fortæller Kasper Roug.

Han mener derfor, at det er blevet tydeligt, at der er et stort behov for at rydde op i strukturen.

- I hele den proces, der har været det seneste år, så er det blevet tydeligt for mig, at der venter et stort oprydningsarbejde forude, slår udvalgsformanden fast.

Han kalder strukturen for alt for kompliceret og uigennemskuelig.