Annonce
Lolland

Udvalg vil have togbusser tilbage

Med stoppet for kørsel af togbusser vil DSB først betjene strækningen igen, når Femernforbindelsen er færdig i 2029. Her vil DSB vel at mærke betjene den nye togstation mellem Holeby og Rødby og herfra køre mod Tyskland. Foto: Anders Knudsen

Regionsudvalg vil tage sag om stop af togbusser i Rødbyhavn til transportministeren.

RØDBYHAVN Udvalget for regional udvikling i Region Sjælland vil have sag om stop af togbusser til Rødbyhavn for transportministeren. 12. december vil DSB ved skift af køreplanen på nuværende tidspunkt helt stoppe betjeningen af Rødby Færge Station i Rødbyhavn.

Et enigt og samlet udvalg vil dog nu tage kontakt til transportminister Benny Engelbrecht (S) og få sagen på hans bord.

- Vi vil forlange, at DSB skal opfylde sin opgave i forhold til passagererne. Det er simpelthen ikke i orden at lave sådan en forringelse. Det er syv år, hvor folk skal bruge 80 minutter hver vej. Så er vi i hvert fald helt sikker på at få affolket vejen ned til Rødbyhavn i forhold til de store arbejdspladser, der også ligger i området, fortæller Mette Vallentin Pedersen (SF) fra Nykøbing, der sidder i udvalget for regional udvikling.

Mens togbusserne i dag bruger 47 minutter på turen til Rødbyhavn, skal passagerer i stedet bruge buslinjen 720R med skifte i Maribo på Lollandsbanen. Denne kombination af bus og lokalbane tager 80 minutter.

- Arbejder man i treholdsskift og skal møde eksempelvis klokken 7.00 om morgenen, er det jo helt umuligt. Det er en af grundene til, at vi ikke synes, det er i orden. En anden er, at der kommer over 3.000 nye medarbejdere til Femern indenfor de næste par år. Mange af dem vil bo i Nykøbing. Så det giver ikke mening, at man ikke kan komme hurtigt frem og tilbage, fortæller Mette Vallentin Pedersen.

Ifølge DSB tog 36 personer togbusserne hver vej fra Rødby Færge Station før corona.

- Men der skal man jo også tage i betragtning, hvor lang tid det egentlig er, at man har været tvunget til at køre i togbus, fortæller Mette Vallentin Pedersen.

Regionsrådspolitikeren mener, at der er tale om en spareøvelse hos DSB, når man vælger at stoppe kørslen med togbusser fra Rødby Færge Station.

- Man har brugt over 100 millioner kroner på togbusser det seneste år. Selvfølgelig koster togbusserne penge, men det er jo noget, de må have indregnet i deres planer. Det er jo passagererne, der kommer i første række, fortæller Mette Vallentin Pedersen, der sammen med udvalget mener, at Femern A/S bør støtte togbuskørslen.

- Det gjorde man, da man lavede togforbindelsen over Storebælt og Øresund. Det vil være småpenge for dem, og samtidig vil det også være deres medarbejdere, der bruger forbindelsen, fortæller regionsrådspolitikeren.

12. december stopper togbuskørslen til og fra Rødby Færge Station. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Mette Vallentin Pedersen (SF) mener, at stoppet for togbuskørslen er en spareøvelse fra DSBs side. Foto: David Arnholm/arkiv
  • Med stoppet for kørsel af togbusser vil DSB først betjene strækningen igen, når Femernforbindelsen er færdig i 2029. Her vil DSB vel at mærke betjene den nye togstation mellem Holeby og Rødby og herfra køre mod Tyskland. Foto: Anders Knudsen
  • 12. december stopper togbuskørslen til og fra Rødby Færge Station. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Mette Vallentin Pedersen (SF) mener, at stoppet for togbuskørslen er en spareøvelse fra DSBs side. Foto: David Arnholm/arkiv
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet