Jagt kan kun mindske markskader, anrettet af gæs, mener Bjarne Frost, der har gåsejagt som passion.
- Problemet med markskader, der anrettes af gæs, kan ikke løses ved afskydning. Jagt kan kun mindske problemerne.
Bjarne Frost, der har passion for gåsejagt, gav udtryk for dette, da han med Jægerrådet i Guldborgsund og Lolland Kommuner og Vkst som arrangører 2. oktober stillede skarpt på gåsejagt på Landsbyen i Våbensted for cirka 100 tilhørere.
Han fortalte indledningsvis, at gæs går frem over hele verden på grund af klimaforandring, gode fødemuligheder og fred og ro på markerne. Fred og ro er også en forudsætning for gåsejagt, og at der er føde til gæssene, samt at der findes marker, hvor de må fouragere.
- Fidusen ved gåsejagt er at kalde dem til sig og bruge de nedlagte gæs som lokkefugle, sagde Bjarne Frost og understregede, at tøj til gåsejagt skal være uden ultraviolet effekt, fordi gæs kan se UV-lys, der skræmmer dem bort.
Bjarne Frost fortalte indgående om skjul til gåsejagt, opstilling af lokkefugle, brugen af lokkekald og gæssenes mønster at trække ind til en mark ad en fligtline - motorvej, og at skudholdene bliver korte, når det gøres rigtigt.
- Om morgenen har gæssene et kontaktkald, når de flyver ind til en mark, hvor de gerne vil æde, og når jægeren kalder på dem med lokkekald på det rigtige tidspinkt, så er lykken gjort, sagde Bjarne Frost, der gjorde en dyd ud af at indskærpe, at det er vigtigere at bruge penge på et godt lokkekald end det andet udstyr.
Bjarne Frost skyder gæs hver dag for landmænd i Sverige, der oplever markskader på grund af gæssenes fouragering, men danske landmænd med markskader er også begyndt tilkalde ham.
-
Bjarne Frost fremviser her en hjemmelavet lokkegås, som han ofte skjuler sig bagved, når han jager gæs. Foto: Henning Kørvel
