Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
2
Billeder
Den 31. marts vil der være motionsløb med udgangspunkt i Torvet i Maribo. Motionsløbet er arrangeret af Team Tvilling, der består af handiatleter og frivillige, som løber sammen hver uge. Løbet er for alle.
Er du motionsløber, eller vil du bare gå en tur på fem kilometer, så sæt kryds i kalenderen søndag 31. marts.
Her er Team Tvilling, der i slutningen af 2018 modtog Lolland Kommunes handicappris, nemlig klar med deres eget Cannonball løb med start og mål på Maribo Torv.
- Der vil være ruter for enhver smag, og løbet bliver arrangeret efter Klub 100-reglerne, så de, der løber maraton-ruten, kan få talt deres løb med, fortæller Jesper Klinge fra Team Tvilling.
Der vil dog også være ruter for mere almindelige motionister. Der vil være en fem kilometer lang gå-ruter - og ellers vil der være løbsdistancer på 5, 10, 15 kilometer samt halv- og helmaraton-distancer.
I forbindelse med motionsløbet vil der også blive lavet et sundhedsevent på torvet i Maribo med forskellige stande arrangeret af Center for Handicap i Lolland Kommune.
Foreningen regner med solid deltagelse. Der er indkøbt 500 medaljer, så der skulle blive mulighed for, at alle deltagere kan få en medalje - også hvis deltagerantallet kommer højt op.
Team Tvilling omfatter ni handi-atleter og cirka 35 frivillige løbere. Foreningen håber på, at den i 2019 kan skaffe lidt flere vogne, så flere kan være med.
Tilmelding kan ske på hjemmesiden www.ttcannonball.dk.
KOMMENTARER