Annonce
Politik

Aftale om elbiler bliver uden borgerlige partier

Fredag eftermiddag præsenteres en elbilsaftale. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen og en række aftalepartier præsenterer aftale for fremtidens bilpark fredag eftermiddag.

De Konservative og Venstre er ikke med i den aftale om fremtidens bilpark, som bliver præsenteret fredag klokken 16 i Finansministeriet.

Aftalen er et anliggende mellem regeringen og støttepartierne De Radikale, Enhedslisten og SF. Det oplyser flere kilder til Ritzau.

De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, bekræfter, at De Konservative har forladt de afsluttende forhandlinger.

De Konservative er primært kritiske over for finansieringen i aftalen.

- Vi ønsker, at der skal flere grønne biler til. Det er også derfor, vi har forsøgt at få ambitionerne op i forhold til det første udspil. Men vi ønsker ikke, at danskerne skal betale mere for deres biler.

- Det er rigeligt dyrt i forvejen at købe bil i Danmark. Der er enormt mange afgifter og skatter, og der synes vi ikke, at en milliardregning skal udskrives til folk med helt almindelige biler, siger Juul.

Hun understreger, at hun ikke har set den endelige aftale.

Også Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, bekræfter, at Venstre er ude. Det er en kombination af finansieringen samt antallet af elbiler i 2030, som er uspiseligt for Venstre, siger han.

Ifølge Politiken og Berlingske er aftalepartierne enige om en aftale for fremtidens bilpark, der skal sikre 775.000 elbiler på vejene i 2030. Det samme hører Ritzau fra forskellige kilder. Men de nærmere detaljer kendes ikke før præsentationen. De Konservative har ytret ønske om en million elbiler på vejene i 2030.

Regeringen har selv spillet ud med 500.000, men undervejs i forhandlinger er regeringen blevet presset til at øge antallet.

I begyndelsen af november skrev dagbladet Information, som havde set et aftaleudkast, at regeringen lagde op til 700.000 elbiler i 2030. Venstre krævede ligesom De Konservative også én millioner elbiler i 2030.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, har, allerede før aftalen bliver præsenteret, hårde ord med på vejen til den.

- Højere bilafgifter på vej til danskere, der bor i landdistrikter, og som har brug for en bil, så man kan komme på arbejde. Man glemmer, at mange har brug for en bil, for at hverdagen kan hænge sammen. Ikke hvad vi har brug for, skriver han på Twitter.

Aftalen er den tredje på det grønne område på et døgn.

Torsdag aften blev der lukket en bred politisk aftale om Nordsøen og et stop for oliejagten. Aftalen betyder, at den 8. udbudsrunde, som ville have fortsat olieindvindingen frem til midten af 2050'erne, droppes.

Fredag blev regeringen, støttepartierne samt Alternativet enige om en aftale på naturområdet, der blandt andet sikrer skønsmæssigt yderligere 13 naturnationalparker.

  • RB PLUS Regeringen lægger nu op til 700.000 grønne biler i 2030
    Fredag eftermiddag præsenteres en elbilsaftale. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof