Skattestop på boliger kommer i praksis til at virke ved, at boligejerne får rentefri lån af kommunen.
Landets boligejere kommer ikke umiddelbart til at mærke det, hvis grundskylden i deres kommune stiger de kommende år.
Tirsdag førstebehandler Folketinget et lovforslag, der omhandler overgangsperioden frem til 2021, hvor nye boligskatteregler skal træde i kraft.
Det er en første udmøntning af det forlig om boligskatter, som blev indgået i maj sidste år.
Lovforslaget indeholder en ordning, hvor eventuelle stigninger i grundskylden ikke kommer til at øge boligskatten nævneværdigt for den enkelte boligejer.
I praksis vil alle boligejere, der oplever en stigning på mere end 200 kroner årligt, få et lån hos deres kommune.
Lånet går til at betale grundskyldstigningen med, og det er rentefrit.
Det skal først betales tilbage, når boligen skifter ejer - eller i 2021, hvis ejeren gerne vil have gælden ud af verden der.
For at lette administrationen er der tale om en tvungen ordning, men det mener bankernes og realkreditinstitutternes brancheforening ikke er nogen god idé.
- Vi synes principielt, at det er bedst, at man har mulighed for at betale skat løbende, siger Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i FinansDanmark.
Han bakkes op af Dansk Ejendomsmæglerforening, der også undrer sig over, at gælden ifølge forslaget som udgangspunkt følger boligen.
Det kan betyde, at man som køber risikerer at hænge på sælgers lån til kommunen, medmindre man har husket at gøre skødet betinget af, at sælger har indfriet den.
Boligskatteforliget er en aftale mellem regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale.