Annonce
Politik

Dansk frygt for nyt atomkapløb efter Trumps trussel

Russisk personale bevæbner et Iskander missilsystem ved hærens militær-tekniske udstilling i Kubinka uden for Moskva. USA's præsident, Donald Trump, vil opsige INF-aftalen, som forbyder mellemdistanceraketter som Iskander i Rusland og USA. Foto: Sergei Karpukhin/arkiv/Reuters

Udenrigsministeren beklager, at INF, der har haft stor betydning for nedrustning og stabilitet, er truet.

Danmark beklager, at nedrustningsaftalen INF, som begrænser mellemdistanceraketter i USA og Rusland, er i fare, fordi USA's præsident, Donald Trump, vil opsige aftalen.

Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en skriftlig kommentar.

- Det er beklageligt, at traktaten nu hænger i en tynd tråd. Den har haft stor betydning for den strategiske stabilitet og nedrustning i Europa siden 1987. Det er ikke nyt, at USA fremfører, at Rusland ikke overholder traktaten. Den vurdering har de haft siden 2014, siger Anders Samuelsen.

- Danmark og resten af Nato har senest på sommerens Nato-topmøde udtrykt støtte til USA's bestræbelser på at få Rusland til igen at overholde traktaten. Jeg havde som alle andre håbet, at der kunne findes en løsning.

Udenrigsministeren venter, at INF-traktaten står højt på dagsordenen, når Natos udenrigsministre mødes i december.

- Der kan blive tale om en betydelig udfordring, hvis vi måske igen får et våbenkapløb med mellemdistancemissiler i Europa. Det er en udfordring, som Danmark vil følge tæt, siger Anders Samuelsen

USA kan udløse et nyt atomkapløb som i den kolde krig, mener Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup.

- Det er dybt problematisk. Vi risikerer, at USA udvikler nye mellemdistanceraketter. Og russerne og kineserne bygger nye som svar, siger Nick Hækkerup.

- Dermed har vi det våbenkapløb, som vi havde under den kolde krig. Det gør verden til et mere usikkert og utrygt sted.

Sovjetunionens tidligere leder Mikhail Gorbatjov advarer Trump mod at forlade INF. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det vil ifølge Gorbatjov undergrave arbejdet for at afslutte den kolde krig.

Den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, kalder Trumps beslutning for farlig og et udtryk for et amerikansk ønske om total dominans.

INF-aftalen blev indgået i 1987 af USA's daværende præsident, Ronald Reagan, og den sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov.

Aftalen forbyder Rusland og USA at opstille mellemdistanceraketter.

Aftalen blev set som et stort skridt mod normalisering af forholdet mellem Øst og Vest ved afslutningen af den kolde krig.

Siden har begge lande beskyldt hinanden for at bryde INF-aftalen.

Trump præsenterede sin plan lørdag ved et vælgermøde i Nevada.

Han hævder, at Rusland bryder vilkårene i aftalen. Han præciserede dog ikke, hvordan det er sket.

- Vi vil ophæve aftalen, og så vil vi udvikle våbnene, sagde Trump og tilføjede, at det sker, hvis Rusland og Kina ikke går med til at lave en ny aftale.

  • Russian servicemen equip an Iskander tactical missile system at the Army-2015 international military-technical forum in Kubinka
    Russisk personale bevæbner et Iskander missilsystem ved hærens militær-tekniske udstilling i Kubinka uden for Moskva. USA's præsident, Donald Trump, vil opsige INF-aftalen, som forbyder mellemdistanceraketter som Iskander i Rusland og USA. Foto: Sergei Karpukhin/arkiv/Reuters
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo