Annonce
Politik

Forsvarsminister vil drøfte tysk forslag om indsats i Syrien

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ser frem til at drøfte et tysk forslag om, at der skal sendes en europæisk styrke til det nordlige Syrien efter Tyrkiets militære offensiv i området. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Både S-regeringen og Venstre ser positivt på tysk forslag om at sende europæiske soldater til Syrien.

Det er interessant, at Tysklands forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, opfordrer til, at der skal sendes en europæisk styrke til det nordlige Syrien. Den skal garantere en sikkerhedszone ved grænsen til Tyrkiet.

Men endnu er det for tidligt at sige, om og i hvilket omfang Danmark kunne tænkes at støtte en sådan mission.

Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Det er endnu meget ukonkret, og derfor ser jeg frem til at finde ud af, hvad de forestiller sig nærmere i forhold til mandatramme, indsættelsesområde og tidshorisont.

- Det er væsentlige detaljer, som selvfølgelig skal være på plads, inden vi kan forholde os konkret til det, siger hun.

Annegret Kramp-Karrenbauer har allerede afstemt sin idé med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og har taget kontakt til nogle vestlige allierede lande, skriver nyhedsbureauet dpa.

Den tyske forbundsdag skal dog sige god for, at tyske tropper skal indsættes, understreger Annegret Kramp-Karrenbauer.

Tyrkiet iværksatte for få uger siden en offensiv i det nordlige Syrien, hvilket er blevet bredt kritiseret af den vestlige verden.

Målet var at nedkæmpe kurdiske militser langs grænsen. Tyrkiet vil etablere et op mod 40 kilometer bredt bælte på Syriens nordøstlige grænse.

Den tyske forsvarsminister siger, at hun vil søge støtte, når hun torsdag og fredag deltager i Natos forsvarsministermøde i Bruxelles.

Trine Bramsen ser frem til at tale om udfordringerne i Syrien ved mødet i Bruxelles.

- Jeg mener, der både er relevante og interessante tanker i det tyske forslag, siger forsvarsministeren.

Trine Bramsen nævner blandt andet, at der stadig er udfordringer med Islamisk Stat i området.

- Der er stadig terrorister og mennesker, som ikke vil demokrati, og som er villige til at begå brutale overgreb. Vi bliver nødt til at forholde os til, at den udfordring stadig består, og den kamp er Danmark en del af.

- Det er også derfor, vi både er til stede i Afghanistan og Irak. Og det er selvfølgelig med de briller, at vi forholder os til, hvad der sker i Syrien, siger hun.

Hos Venstre ser udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen positivt på den tyske idé.

- Rigtig spændende forslag fra Tyskland om en europæisk styrke til Syrien, som vil kunne sikre freden mellem Tyrkiet og de kurdiske styrker.

- Jeg forventer, vi får en grundig orientering fra regeringen om det på nævnsmødet i morgen, og om Danmark er blevet inviteret til at deltage, skriver han på Twitter.

Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget mødes onsdag.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at sende danske tropper til Syrien.

- Det bliver et klart nej fra Dansk Folkepartis side. Vi kan ikke se, at vi har noget at gøre i det område, siger forsvarsordfører Bent Bøgsted (DF).

  • PLUS Minister vil afskaffe aldersgrænse i Hjemmeværnet
    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ser frem til at drøfte et tysk forslag om, at der skal sendes en europæisk styrke til det nordlige Syrien efter Tyrkiets militære offensiv i området. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet