Annonce
Politik

Joy Mogensen vil have Google til at forklare sig om lakridspiber

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) har inviteret Google til et møde med kultur- og medieordførerne. Det sker, efter at virksomheden først har fjernet al dansk musik omfattet af Koda fra den danske YouTube, og derefter blokeret adgangen til Ramasjang-appen, som dog er tilgængelig for download igen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ministeren har inviteret virksomheden til et møde, efter at Google har blokeret al dansk musik.

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) vil have Google til at forklare sig.

Det sker, efter at virksomheden for lidt over en uge siden blokerede al dansk musik omfattet af Koda fra den danske YouTube. Dernæst fjernede Google adgangen til DR's Ramasjang-app fra den digitale butik Google Play i sidste uge.

- Jeg vil nu invitere Google/YouTube til et møde med kultur- og medieordførerne for at høre deres (Googles, red.) tanker om den rolle, som Google spiller på det danske marked.

- Det er der flere grunde til: At Google fjerner adgangen til Ramasjang-appen på grund af lakridspiber, er grænseoverskridende. Google skylder også at skabe klarhed om, hvordan og hvor meget kunstnere aflønnes, og hvad de vil gøre for at sikre rettigheder og en rimelig afregning, skriver Joy Mogensen (S) i en mail til Ritzau.

Kulturministerens indkaldelse glæder kultur- og medieordfører Britt Bager (V).

- Det, jeg synes, er mest interessant, er, at vi på tværs af Folketingets partier tager en drøftelse om, hvor vi står henne, og hvad er det for nogle redskaber, vi har i værktøjskassen, når det her opstår i fremtiden. For det kommer det formentlig til, siger hun.

Google begrundede blandt andet beslutningen om Ramasjang-appen med, at værten Kristian Gintberg i programmet "Ramasjang Mysteriet" tilbyder en lakridspibe til sine børnemedhjælpere.

Det betegnede Google som "promovering af tobaksprodukter". Det var altså et brud på de regler, der skal følges, hvis en app skal betegnes som familievenlig på Google Play. Det har Politiken tidligere skrevet.

Kort efter ombestemte Google sig dog. Appen er derfor igen tilgængelig til download på Play.

Det samme gælder imidlertid ikke for al dansk musik omfattet af Koda, som techgiganten har fjernet fra den danske YouTube.

Det skyldes, at Google og Koda ikke har kunnet lande en ny aftale for brug af dansk musik på YouTube.

Koda administrerer rettigheder for komponister og sangskrivere.

- Det er en kæmpe udfordring for udbredelsen af dansk musik, at en dominerende platform som YouTube (Google) fjerner danske titler fra platformen på grund af en rettighedskonflikt mellem Koda og YouTube.

- Det illustrerer, hvor stort et problem techgiganterne er i en moderne medieverden: De er ikke til at komme udenom, men de respekterer ofte ikke den indholdsproduktion eller de markeder, som de agerer på og profiterer af. Det gælder især musik, men også andet indhold, skriver Joy Mogensen (S).

Musikken vil igen være tilgængelig på den danske YouTube, når der lander en aftale mellem Koda og Google.

Det har direktøren for YouTube Music i Europa, Dan Chalmers, tidligere udtalt.

  • Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) har inviteret Google til et møde med kultur- og medieordførerne. Det sker, efter at virksomheden først har fjernet al dansk musik omfattet af Koda fra den danske YouTube, og derefter blokeret adgangen til Ramasjang-appen, som dog er tilgængelig for download igen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof