Justitsministeren må skuffe armbrøst-glade rollespillere

Hvis liverollespillere havde håbet på, at armbrøste snart kunne blive en del af spillet, så giver justitsminister Nick Hækkerup (S) i et Folketingssvar fredag dem en skuffelse.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, har spurgt ministeren, om han er indstillet på at lempe våbenloven, så armbrøste kunne bruges til rollespil, så længe der blev brugt skumgummipile.

- Som det fremgår af Rigspolitiets detaljerede udtalelse, er armbrøster typisk farlige våben, og det er ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn betænkeligt, at genstande omfattet af kontrolordningen i våbenloven, anvendes i sammenhænge, hvor våbnet som led i leg affyres mod andre personer, skriver Nick Hækkerup.

Han henviser til en relativt lang forklaring fra Rigspolitiet om, hvorfor de synes det er en svært dårlig idé at lempe på lovgivningen omkring armbrøste.

Argumenterne er mange. For det første vil en armbrøst også kunne affyre pile - eller bolte - uden skumgummispids. Og dermed være så dødeligt, som en armbrøst er designet til at være.

Samtidig bliver armbrøste i modsætning til buer normalt spændt op og affyres ved et tryk på en aftrækker. Og kan dermed affyres ved et uheld eller en teknisk fejl.

- Det fremgår, at Rigspolitiet ikke umiddelbart er bekendt med, at en armbrøst kan tilpasses således, at våbnet alene kan affyre ikke-skadevoldende bolte med skumgummi-spids.

- Jeg mener på den baggrund ikke, at et våben, der er omfattet af våbenlovens kontrolordning, bør gøres tilgængelig for leg, skriver Nick Hækkerup.

En armbrøst er da også et overordentligt dødeligt våben, der har en langt større gennemslagskraft end de fleste buer.

Omkring år 1000 begyndte armbrøsten af vinde indpas i Europa og fra omkring år 1200 var teknologien udviklet i en grad, hvor armbrøsten overgik buen. Kun England holdt fast i sine famøse langbueskytter.

Armbrøsten kunne som et af de eneste våben gennembryde selv ganske tunge rustninger, der oftest blev båret af adelige.