Et politisk flertal indførte tvunget dagtilbud for børn i udsatte boligområder. 64 børn er blevet passet.
Langt færre børn end ventet er blevet omfattet af et politisk krav, der skulle sikre, at alle børn fra udsatte boligområder går i daginstitution.
Det viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget.
I 2019 besluttede Folketinget, at alle etårige børn fra socialt udsatte boligområder skal i et "obligatorisk læringstilbud" i 25 timer om ugen, hvis ikke de er indskrevet i et almindeligt dagtilbud.
Det skal blandt sikre deres sproglige udvikling og indføre dem i danske normer og traditioner, skriver Jyllands-Posten.
Da loven blev vedtaget, var vurderingen, at 500-700 børn årligt ville være i målgruppen for det nye tilbud.
Men i de 24 kommuner, der har været omfattet af loven, er blot 64 børn blevet passet i de obligatoriske læringstilbud de første to år.
I stedet har flere forældre valgt at skrive deres børn op i almindeligt dagtilbud, forklarer kommunerne til Jyllands-Posten.
Andre forældre har gjort brug af en dispensation til at passe børnene selv under kommunalt tilsyn.
Loven har kostet tid og penge for både staten og kommunerne. For eksempel har konsulenter fået cirka 2,3 millioner kroner til at lave en håndbog med inspirationsmateriale til kommunerne.
Og 90 kommunalt ansatte blev sendt på kursus for at være klar til at gennemføre loven.
I Aarhus har blot tre børn været passet i obligatorisk læringstilbud.
- Det havde været smartere bare at lave obligatorisk daginstitution i stedet for at udvikle en helt ny konstruktion for så få børn, siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Thomas Medom (SF).
Socialdemokratiets børneordfører, Jens Joel, mener omvendt, at de obligatorisk læringstilbud er en "succeshistorie".
- Rigtig mange steder har loven medført, at de her børn er endt i almindelige daginstitutioner, og det var faktisk Plan A. Det har aldrig været meningen, at vi skulle have en masse børn i obligatorisk læringstilbud, siger han til Jyllands-Posten.