I regeringens pensionsudspil kan nogle seniorer gå tidligere på pension, end de ellers er berettiget til.
En detalje i regeringens pensionsudspil betyder, at bestemte årgange kan få tidligere pension - også selv om de ikke nødvendigvis har været så længe på arbejdsmarkedet, som det kræves.
Det skriver Jyllands-Posten.
For eksempel vil stort set alle, der er 61 år i dag, og som har arbejdet uafbrudt, siden de var 20 år, få ret til at trække sig et år tidligere, på trods af at de kun har været på arbejdsmarkedet i 41 år.
Regeringens forslag kræver mindst 42 år.
Årsagen er, at modellen bygger på oplysninger fra ATP, der ligger inde med historiske data om danskernes beskæftigelse.
ATP har imidlertid ingen oplysninger om dem, der arbejdede som 16- og 17-årige før 1. september 1977.
Derfor har regeringen valgt at give 1,25 års ekstra anciennitet automatisk til de relevante årgange - uanset om de har arbejdet eller ej.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at 85 procent på den måde vil blive fuldt eller mere end fuldt kompenseret for det, de faktisk har arbejdet.
I et svar til Jyllands-Posten erkender ministeriet, at "de fleste" vil blive overkompenseret.
Alternativet havde ifølge ministeriet været, at folk selv skulle fremlægge lønsedler fra dengang, de arbejdede som 16-17-årige.
Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, vurderer, at regeringen har skullet vælge mellem "to vilkårligheder".
- I det ene scenarie ville nogen have ret til tidlig pension uden at kunne få det, fordi deres lønsedler for længst er gået op i forbrændingsanlægget.
- Nu får vi i stedet den vilkårlighed, at nogle ryger med ind i ordningen, selv om de ikke skulle, siger Torben M. Andersen til Jyllands-Posten.
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kritiserer regeringen for at udstede en blankocheck til et ekstra år på tidlig pension.
Hos De Radikale ser beskæftigelsesordfører Samira Nawa sig bekræftet i, at det er bedre, at borgerne vurderes og visiteres individuelt frem for at indføre en objektiv ret til at trække sig tilbage.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) medgiver over for Jyllands-Posten, at der er datamæssige huller i regeringens plan.
- Men vi har truffet politiske valg for at kompensere borgere, der måtte komme i klemme på grund af det. Det har været en politisk afvejning ud fra et ønske om at lave en retfærdig model.
- Der vil være nogen, som bliver overkompenseret. Det er et valg, vi har truffet frem for at stille nogen ringere, som rent faktisk har leveret mange år på arbejdsmarkedet, siger Peter Hummelgaard.
Ministeren påpeger desuden, at datagrundlaget vil blive bedre med årene.