Annonce
Politik

Martin Henriksen forventer medlemsflugt under ny formand

Martin Henriksen rækker ud efter formandsposten i DF. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

DF er et opdelt parti, og der vil komme udmeldelser efter formandsvalget, vurderer formandskandidaten.

Det bliver ikke nogen nem opgave at samle stumperne i Dansk Folkeparti, som søndag eftermiddag vælger ny formand i stedet for Kristian Thulesen Dahl.

Det siger den ene af de tre formandskandidater Martin Henriksen forud for det ekstraordinære årsmøde i Herning.

Han forventer - uanset resultatet - at flere medlemmer vil forlade partiet efter formandsvalget. Det kan både være menige medlemmer eller mere prominente af slagsen.

- Man skal være ærlig og sige, at uanset hvem der vinder, vil der komme udmeldelser på den ene og anden side, fordi partiet er opdelt, siger Henriksen.

Folketingsmedlemmer som Liselott Blixt, Bent Bøgsted og Marie Krarup har offentligt givet udtryk for, at de kan være på vej ud af DF, alt efter hvordan det går.

Henriksen forventer selv at få sparket, hvis Messerschmidt bliver ny formand.

- Man kan se, hvordan Messerschmidts største støtte (Pia Kjærsgaard, red.) krævede mig fyret, siger Henriksen med henvisning til, at han sidste år blev fyret som konsulent i partiet.

- Det er den stil, der har været igennem snart to år, hvor man på forskellig vis har forsøgt at presse mig eller andre ud af partiet. Hvis de får magten i partiet, kan jeg ikke se andet, end at man vil forfølge den linje over for mig.

- Det er derfor, der har været blæst omkring min person. For når folk prøver sådanne ting, er der en, som må sige fra. For få har sagt fra, men det har jeg gjort.

- Det er fjollet at bruge tid på at diskutere det, da det er den virkelighed, jeg har været i igennem længere tid. Den virkelighed, regner jeg med, vil fortsætte og blive intensiveret efter søndag, hvis Messerschmidt bliver formand, siger Henriksen.

Messerschmidt har selv afvist, at han vil arbejde for at få Henriksen ud af DF. I stedet har Messerschmidt udtalt, at han vil samarbejde med alle. Altså alle dem, som vil Messerschmidts linje, skal der tilføjes.

Henriksen har allerede gjort det klart, at Messerschmidt, som i dag er næstformand og dermed en del af DF's ledelse, ikke får en plads i partiledelsen, hvis Henriksen bliver formand. Messerschmidt spiller ifølge Henriksen en stor rolle i DF's deroute de seneste år.

- Meld- og Feld-sagen og den ledelsesstil, som den nuværende næstformand har, er efter min mening en del af årsagen til, at vi står med de problemer, som vi står med nu, siger Henriksen med henvisning til Messerschmidts uafsluttede sag om svindel med EU-midler og dokumentfalsk.

- At der ikke er blevet taget hånd om det for et stykke tid siden, har skabt nogle af de udfordringer, vi står med. Det vil nogen opfatte som mudderkast. Jeg opfatter det som en nøgtern vurdering af den situation, vi står i, siger Henriksen.

Andre fra den nuværende ledelse kan dog godt fortsætte, men navne røber Henriksen ikke.

- Jeg har nogle idéer og navne oppe i mit hoved, men jeg kommer ikke i pressen til at præsentere det hold, der måtte komme efterfølgende. Så lugter det for meget af, at man begynder at tage tingene for givet, siger Henriksen.

  • De fire kandidater til DF-formandsposten mødes til debat
    Martin Henriksen rækker ud efter formandsposten i DF. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof