Annonce
Politik

Ny aftale om nedfrysning af æg inkluderer ikke alle kvinder

En femårsgrænse for nedfrysning af æg gælder kun for kvinder i fertilitetsbehandling eller sygdomsforløb.

I sidste uge blev partierne i Folketinget enige om at ophæve grænsen på fem år for nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling eller sygdomsforløb.

Men aftalen udelukker raske kvinder, der af forskellige andre årsager vælger at få udtaget æg til senere brug. Det skriver DR.

Det er, på trods af at Etisk Råd har anbefalet at ophæve grænsen på fem år for alle kvinder.

Den nye aftale betyder, at æg fremover vil kunne opbevares nedfrosset, indtil kvinden fylder 46 år, som er grænsen for, hvor længe en kvinde kan få hjælp til fertilitetsbehandling i Danmark. Tidligere blev æg destrueret efter fem år.

Flere sundhedsordførere i Folketinget fortæller til DR, at den nye aftale blev hastet igennem.

Inden aftalen blev stemt igennem, blev partierne dog præsenteret for, hvad det ville koste at ophæve femårsgrænsen.

Hvis grænsen ophæves for æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom, vil det koste samfundet 2,6 millioner årligt.

For alle æg skønnes prisen til 11,8 millioner kroner årligt, viser et notat fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Hos SF vil sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen ikke afvise, at man kan se på aftalen igen.

- Vi har i første omgang valgt at prioritere de kvinder, som skal i gennem en svær fertilitetsbehandling for overhovedet at kunne få børn - eller de kvinder, der på grund af sygdom har fået udtaget æg, siger Kirsten Normann Andersen til Ritzau.

Hun fortæller, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om alle andre kvinder også skal være med i aftalen, men vil ikke afvise det.

Konservative mener ifølge DR også, at ubefrugtede æg skal med i aftalen, og samme toner lyder fra Enhedslisten.

- Der er ikke nogen sundhedsfaglig begrundelse for, at de ikke skal være med, og Etisk Råd har anbefalet det, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.

- Det vil være en forskelsbehandling, hvis vi ikke får den gruppe med, siger han.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener omvendt, at "vi får et kunstigt samfund", hvis man som 20-årig kan få nedfrosset æg og have den gemt til den dag, man har brug for dem. Det siger hun til DR.

Det har ikke været muligt for DR at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Link til artikel på DR
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet