Annonce
Politik

Regering i mindretal om placering af Skattestyrelsen

Copenhagen Towers, der huser Crowne Plaza Hotel, får ikke lov til at lægge lokaler til en skattestyrelse. Det har et flertal uden om regeringen torsdag besluttet. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Bygning udset til skattestyrelse trækker ifølge Ekstra Bladet tråde til skattely. Det afviser selskabet bag.

Regeringen havde håbet at placere den nye skattestyrelse i Copenhagen Towers på Amager, men sådan bliver det ikke.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har således torsdag nedstemt regeringens forslag.

Partierne mener ikke, at arbejdet med at finde den bedste placering til færrest penge er gjort godt nok, forklarer finansordfører Benny Engelbrecht (S):

- Man har ikke kunnet påvise, at det samlet set var den bedste og billigste løsning for skatteborgerne, og det er det, som Finansudvalget er sat i verden for at sikre, siger han.

- Regeringen må tilbage til tegnebrættet og finde en ny og bedre placering.

I stedet kan den nye skattestyrelse, der en én af syv nye styrelser, som Skat bliver opdelt i, ligge i de nuværende lokaler, mener Engelbrecht.

- En mulighed er, at Skattestyrelsen kan blive placeret i de eksisterende lokaler i Østbanegade, men der er også den mulighed, at man afsøger muligheden for at placere den et helt tredje sted, siger han.

Det er sjældent, at et såkaldt aktstykke bliver afvist i Finansudvalget. Sidst det skete var i september 1997. Normalt trækker regeringer et aktstykke tilbage, hvis man fornemmer et flertal imod sig.

Afvisningen af den nye styrelses placering kommer efter afsløringer i Ekstra Bladet. Onsdag skrev avisen, at Copenhagen Towers trækker tråde til skattely.

Ifølge avisen viser selskabsstrukturen bag bygningen, at de offentlige udgifter til leje og drift af bygningen ville skulle gå til en lang kæde af selskaber.

Selskabssporet af ejere ender i Schweiz, Cypern og Liechtenstein. Disse er alle skattelylande ifølge Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke.

- Ejerskabsstrukturen bag Copenhagen Towers og driftsselskabet virker unødigt kompliceret og ender i en række kendte skattely, siger han til avisen.

Copenhagen Towers bestrider dog Ekstra Bladets afsløringer. Selskabet oplyser til Ritzau, at dets advokater arbejder på at stævne avisen for at få en berigtigelse.

Kontrakten med Copenhagen Towers beløb sig i mindst 336,6 millioner kroner.

  • Copenhagen Towers, Crowne Plaza Hotel på Amager
    Copenhagen Towers, der huser Crowne Plaza Hotel, får ikke lov til at lægge lokaler til en skattestyrelse. Det har et flertal uden om regeringen torsdag besluttet. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof