Annonce
Politik

Regeringen opgiver salg af TV2 efter modstand

TV2 på Teglholmen i København. Kulturminister Mette Bock opgiver nu at sælge en del af TV2. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En stor del af TV2 bliver ikke som ellers ønsket af regeringen solgt ud af statens hænder. Det skriver DR.

Kulturminister Mette Bock (LA) opgiver at sælge en stor del af TV2 i dette medieforlig efter modstand fra Dansk Folkeparti, det skriver DR.

Torsdag fortalte regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, at man ikke ville gå med til, at op mod 40 procent af ejerskabet til TV2 skulle sælges.

- Det ønsker Dansk Folkeparti ikke, og det må vi så selvfølgelig acceptere, konstaterer kulturminister Mette Bock (LA) efter dagens medieforhandlinger med støttepartiet.

- Man skal aldrig sige aldrig i politik, men det bliver ikke i den her omgang, siger Mette Bock til DR.

Ønsket har været at sælge en del af TV2 til en privat aktør, der har skullet tage del i udviklingen af det landsdækkende og statsejede mediehus.

- Det ærgrer mig på borgernes vegne, at vi ikke får en strategisk minoritetsejer ind i TV2.

- En, der har et andet perspektiv på at udvikle sådan en medievirksomhed med public service, troværdigt dansk indhold og investeringer i ny teknologi, kunne have gjort noget godt for TV2, siger Mette Bock til DR.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, siger til Ritzau, at man er glad for kulturministerens beslutning.

- Der er ikke grund til at begynde at ændre ved TV2, der virker fornuftigt i dag. Der er mange seere, der følger med både på hovedkanalen og på TV2 News, så vi behøver ikke lave om på det, og det har regeringen så også erkendt, at det er der ikke flertal for, siger han.

Efter at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fredag meddelte, at partiet er endegyldigt ude af forhandlingerne om et nyt medieforlig for 2019 til 2023, er det kun regeringen og DF, der nu forhandler.

DF og regeringen er enige om millionbesparelser i DR, en omlægning af licensen og nedskæringer i Radio24syv. Men der er fortsat knaster, der skiller parterne, fortæller DF's gruppeformand.

- Vi går fortsat efter at sikre, at FM-båndet kan være, hvor det er er i dag. At begynde at eksperimentere med det nu, på et tidspunkt hvor mange fortsat ikke bruger DAB, det synes vi, vil være halsløs gerning.

- Så skal vi selvfølgelig også kigge efter de besparelser, der har været planlagt på TV2-regionerne, som vi ikke ønsker, siger han.

Hvornår et endeligt medieforlig kan lande er ifølge gruppeformanden endnu uvist.

- Kan det lade sig gøre i den kommende uge, vil det være godt. Kan det ikke lade sig gøre, så må vi tage den der fra, siger Peter Skaarup.

  • PLUS Slagsmål om public service venter forude
    TV2 på Teglholmen i København. Kulturminister Mette Bock opgiver nu at sælge en del af TV2. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof