Annonce
Politik

Regeringen vil stille sprogkrav til udenlandske læger

Sundhedsminister Magnus Heunicke stiller krav for, at man skal kunne forstå, hvad lægen siger. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Minister vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte sprogkrav til udenlandske læger.

Regeringen vil stille sprogkrav, som alle udenlandske læger skal leve op til for at få arbejde på et dansk sygehus.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

- Det er helt uholdbart, at vi har situationer, hvor patienter kommer ind og møder læger, der taler et så gebrokkent dansk, at de faktisk ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt, siger ministeren til DR.

Sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale fra EU-lande kan få arbejde i Danmark helt uden krav til deres danskkundskaber. Kommer de fra lande uden for EU, skal de først bestå en test, men den har været beskyldt for kun at vise, om de kan læse og skrive dansk - ikke om de kan føre en samtale.

- Det er så afgørende en del af behandlingen af vores patienter, at man kan kommunikere med sin læge, og det kan vi aldrig gå på kompromis med, siger Magnus Heunicke og fortsætter:

- Som patient er man jo prisgivet uanset hvad, hvis lægen ikke kan tale dansk, så det kan forstås.

Hvordan man skal sikre, at læger, sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene kan tale et letforståeligt dansk, er sundhedsminister Magnus Heunicke ikke sikker på endnu.

- Jeg vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte, hvordan vi kan lave et nationalt sprogkrav, der giver mening for vores patienter og giver mening på vores sygehuse, siger han til DR.

Ministeren slår samtidig fast, at kravene skal være fleksible og afhænge af, hvilke arbejdsopgaver personalet har.

Tidligere på året sendte den daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), et forslag til høring, om at regionerne skulle tage ansvar for sprogkrav hos udenlandske læger.

- Derfor er vi selvsagt positive overfor, at den nye regering arbejder samme vej, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Hos Enhedslisten er sundhedsordfører Peder Hvelplund positiv over for ministerens forslag om sprogkrav. Dog mener han, at krav om faglige kompetencer skal følge med.

- I samme omgang vil vi skærpe krav til kvalifikationer. Så læger, der har taget uddannelse i EU lande, bliver mødt af de samme krav, som læger, der har taget deres uddannelse i et tredjeland, siger Peder Hvelplund.

I 2017 var der ifølge DR mere end 2000 læger med udenlandsk baggrund ansat her i landet.

  • Herlev Hospital
    Sundhedsminister Magnus Heunicke stiller krav for, at man skal kunne forstå, hvad lægen siger. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof