Annonce
Politik

Røde partier: Forebyg bedre frem for at tvangsfjerne børn

Der er flere gode takter i Socialdemokratiets socialudspil, mener SF og Enhedslisten, som ser frem til samarbejde. Dog vil de forsøge at øge fokus på forebyggelse frem for tvangsfjernelse af børn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Socialudspil fra S er godt, mener SF og Enhedslisten, som ønsker øget fokus på at forebygge tvangsfjernelser.

Der lyder blide toner fra både SF og Enhedslisten, når det gælder Socialdemokratiets socialudspil, som fremlægges på en partikongres i Aalborg lørdag.

- Overordnet set er vi meget positivt indstillede over for det socialudspil. Vi ser frem til at samarbejde om det, siger socialordfører i Enhedslisten, Rasmus Vestergaard Madsen.

Det samme lyder fra SF's socialordfører Trine Torp, som kalder udspillet for "lovende".

Socialudspillet med titlen "Altid på børnenes side" indeholder 18 forslag, som har til formål at sikre bedre muligheder for alle.

Blandt forslagene er et ønske om højere kvalitet på anbringelsessteder, opholdstilbud til hjemløse hele døgnet og gratis tandpleje til udsatte voksne.

På ét punkt har Socialdemokratiet dog ifølge SF og Enhedslisten ramt uden for skiven. Det gælder tvangsfjernelser af børn.

Socialdemokratiet argumenterer i udspillet for, at flere børn skal anbringes tidligere, men det er "symbolpolitik af værste skuffe", mener Rasmus Vestergaard Madsen.

- Myndighederne har allerede mulighed for at anbringe børn, når det er det bedste. Jeg synes, at vi i stedet skal forebygge, at børn bliver tvangsfjernet, og det kræver bedre vilkår for vores socialmedarbejdere og -rådgivere, siger han.

Derfor foreslår Enhedslisten, at sagsbehandlere fremover maksimalt må have 25 sager ad gangen, så problemer i familier ikke overses.

Også Trine Torp mener, at indsatsen skal styrkes, inden børn fjernes fra deres biologiske forældre. Løsningen er mere og bedre kommunikation, vurderer hun.

- Det er utrolig vigtigt, at man husker, at børn bedst falder til i en anbringelse, hvis deres biologiske forældre bakker op om det, og børnene har en tryghed for, at de kan bevare en vis form for kontakt.

- Vi bør blive bedre til at arbejde med forældrene, siger hun.

Desuden savner hun, at Socialdemokratiet tager hånd om bekæmpelse af børnefattigdom ved at sætte et mål om at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Og netop kontanthjælpsydelsen er et vigtigt punkt at fremhæve, mener formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

- Jeg synes, det er helt afgørende, at vi i et så rigt land som Danmark går i spidsen for også at mindske fattigdom i vores eget land.

- De punkter, der vedrører socialt udsatte, tager gode skridt, men når ikke hele vejen rundt. Udspillet mangler, hvad det betyder, at mennesker får et så ringe forsørgelsesgrundlag, som man gør på reducerede kontanthjælpsydelser.

Sjursen så gerne et opgør med kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers reglen, hvilket ifølge ham ville være et godt supplement til udspillet.

  • Mette Frederiksen
    Der er flere gode takter i Socialdemokratiets socialudspil, mener SF og Enhedslisten, som ser frem til samarbejde. Dog vil de forsøge at øge fokus på forebyggelse frem for tvangsfjernelse af børn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof