Annonce
Politik

Venstre får det 14. danske mandat i Europa-Parlamentet

Bergur Løkke Rasmussen under valgfesten hos Venstre på Christiansborg i København søndag aften. Her fejrer partiet, at det har oplevet stor fremgang ved EU-valget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Venstre bliver med fire pladser det største danske parti i Europa-Parlamentet, viser det endelige resultat.

Venstre får det 14. danske mandat i Europa-Parlamentet, skriver DR. Det bliver aktuelt, når Storbritannien som følge af brexit forlader EU.

Danmark får i alt 14 mandater i Europa-Parlamentet mod 13 ved valget i 2014.

Men det 14. mandat tiltræder altså først, når Storbritannien udtræder af EU.

I alt får Venstre fire mandater, og det er en fordobling sammenlignet med seneste valg. De fire mandater gør Venstre til det største danske parti i Europa-Parlamentet.

Venstre får 23,5 procent af stemmerne. Socialdemokratiet får 21,5 procent af stemmerne, hvilket igen giver partiet tre mandater.

Politisk kommentator Noa Redington fandt det tidligere på aftenen meget overraskende, at Venstre stod til at have fået flest stemmer til Europa-Parlamentsvalget.

- Man må sige, at det er lykkedes for dem at samle en masse vælgere op. Det er vel den største overraskelse i det her. Det er et kæmpe rygstød for Venstres valgkamp til Folketinget, sagde han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig da også over det gode resultat.

- Venstre står styrket som Danmarks største parti.

- Danmark er et dejligt land. Det er ikke et perfekt land, men det er det bedste, der findes. Vi kan meget på egen hånd, men ikke alt, sagde Løkke ved midnatstid søndag aften.

Morten Løkkegaard, Venstres spidskandidat, glæder sig ligeledes over valgsejren og en vellykket valgkamp for Venstre.

- Der er proeuropæiske tendenser i alle landene (i EU, red.). Det kan man jo se, det er ikke kun Danmark.

- Derudover tror jeg, at vi har ramt den rigtige balance, det rigtige midterpunkt, mellem EU-begejstring på det grundlæggende og samtidig en god sund portion dansk skepsis over for, hvor grænserne ligger.

- Jeg synes, vi har ramt den balance utrolig godt i vores valgkamp, sagde Morten Løkkegaard i sin sejrstale.

SF og De Radikale får to mandater hver. Enhedslisten sikrer sig for første gang et mandat i parlamentet, mens De Konservative beholder deres ene plads.

Dansk Folkeparti går meget tilbage - fra fire til ét mandat sammenlignet med 2014-valget.

Som det eneste parti er DF ikke med i et valgforbund i forbindelse med valget. Så selv om DF faktisk fik flere stemmer end De Radikale, får De Radikale to mandater, mens DF må nøjes med sit ene.

  • EP19: Valgfester på Christiansborg
    Bergur Løkke Rasmussen under valgfesten hos Venstre på Christiansborg i København søndag aften. Her fejrer partiet, at det har oplevet stor fremgang ved EU-valget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo