Annonce
Skinner og veje

Mister dagligt et hurtigtog - og to i weekenden

Pendlere som Ina Andersen, der kører mellem hjemmet i Nykøbing og jobbet i København hver dag, mister efter 15. december et dagligt hurtigtog. Foto: Anders Knudsen

Nykøbings togpassagerer får færre hurtige tog til og fra København,

når Hamborgtogene stopper 15. december.

Når togene mod Tyskland ikke længere stopper i Nykøbing fra 15. december, kommer det i alle hverdagene til at koste Nykøbing-passagererne et dagligt hurtigtog i hver retning.

Og i weekenden kommer der både lørdag og søndag til at mangle to daglige hurtigafgange.

I den nuværende køreplan er der i hverdagene 16 hurtigtog på Sydbanen, men efter 15. december er antallet nede på 15. Det er fra Nykøbing Station det sidste aftentog, der udgår. Fra København er det det første morgentog, passagererne mister.

I weekenden udgår der både et morgentog og et aftentog i den nordlige retning. Mens det i den sydlige retning er den første morgenafgang fra København med hurtigtog, der kører to timer senere end i den nuværende køreplan.

Rejsetiden stiger to minutter på turen nordpå, så det i stedet for en time og 39 minutter kommer til at tage en time og 41 minutter fra Nykøbing til København. Til gengæld bliver turen den anden vej fire minutter kortere. I den nuværende køreplan tager rejsen fra København til Nykøbing med hurtigtogene en time og 40 minutter, og efter 15. december kan det gøres på en time og 36 minutter.

Der kører alle dage også regionaltog, der supplerer de hurtige afgange.

Som plaster på såret for de mistede afgange indfører DSB to nattog fra København, som pendlerne har efterlyst.

Men det er ikke noget, Nykøbing-passagererne får glæde af, for de kører kun til Næstved.

- Det er et forsøg, som vi sætter i gang og holder nøje øje med. Måske kan det udvides med tiden, så vi kan køre helt til Nykøbing, men i første omgang er vi ikke sikre på efterspørgslen på disse ret dyre afgange. Vi skal jo bruge vores penge med omtanke, siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB.

Han oplyser også, at de hurtige afgange mellem hovedstaden og Nykøbing i første omgang vil blive med de samme antal pladser og vogne.

- Men det kan blive aktuelt at justere ned, når vi ser, hvor meget plads der bliver i togene, når de internationale passagerer kører over Fyn og Jylland, siger Tony Bispeskov.

Vognene, der skal køre på de hurtige afgange, vil som i dag være en blanding af de upopulære dobbeltdækkere og de mere komfortable IC3 - flest af de førstnævnte.

Tre af de daglige hurtigafgange fortsætter fra Nykøbing mod Rødby, men det er ikke et tilbud, Tony Bispeskov føler sig sikker på fremtiden i.

- Når Banedanmark begynder sporarbejdet på Lolland, sker der ændringer. Og det er i forvejen en strækning, vi overvåger nøje, da der er meget god plads. Der er under en håndfuld passagerer med, som det ser ud nu, siger han.

  • Pendlere som Ina Andersen, der kører mellem hjemmet i Nykøbing og jobbet i København hver dag, mister efter 15. december et dagligt hurtigtog. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet