Annonce
Sport

Alisson får annulleret to røde kort i vanvittigt drama

Brasiliens målmand Alisson fik to gange rødt kort, men begge gange annullerede dommeren udvisningen mod Ecuador. Foto: Santiago Arcos/Ritzau Scanpix

Brasiliens målmand fik to gange annulleret sin udvisning i den dramatiske 1-1-kamp mod Ecuador.

Brasiliens fodboldlandshold havde sent torsdag dansk tid chancen for at overtage førstepladsen på landsholdenes verdensrangliste, men den påkrævede udesejr mod Ecuador i den sydamerikanske VM-kvalifikation udeblev.

Kampen vil dog mere blive husket for, at Brasilien-keeper Alisson to gange fik rødt kort, men begge gange fik det annulleret efter VAR-gennemsyn.

I den meget dramatiske affære måtte Brasilien uden den skadede Neymar nøjes med 1-1, og dermed fastholder Belgien sin førsteplads på verdensranglisten i denne omgang. Den har Belgien siddet på i lidt mere end tre år.

Brasilien har allerede gjort arbejdet færdigt i VM-kvalifikationen og sikret sig adgang til næste års slutrunde i Qatar. Holdet har nu 36 point efter 14 kampe. Argentina på andenpladsen er også VM-klar inden nattens kamp mod Chile.

Ecuador har på tredjepladsen 24 point for 15 kampe og ligger lunt i svinget i jagten på VM-billetten.

Kampe i den sydamerikanske VM-kvalifikation har for vane at være dramatiske, og dette opgør var et forrygende eksempel.

To spillere blev udvist tidligt i kampen ud over de to annullerede udvisninger til Alisson.

Underholdningen var i top fra start, og allerede efter fem minutter kom Brasilien foran efter et vedholdende angreb. I sidste ende tacklede Casemiro bolden i mål på nærmest selve målstregen til 1-0.

Allerede efter et kvarter blev Ecuador så reduceret til ti spillere.

Brasiliens angriber Matheus Cunha var på vej ned mod målet, da han på kanten af feltet blev sendt til tælling af en vanvidstackling.

Keeper Alexander Dominguez stemplede Cunha på halsen og fik korrekt rødt kort.

Men Brasilien kom kun til at spille i overtal i fem minutter. Emerson Royal havde allerede fået sit første gule kort i det første minut, og da den brasilianske forsvarer fik endnu ét efter 20 minutter, var det slut for ham.

Fem minutter senere blev Alisson også præsenteret for det røde kort, da han havde bevæget sig ud af feltet for at sparke en bold væk.

Efter at have sparket bolden væk ramte han en modstander i hovedet, og efter fem minutters diskussioner på banen trak dommeren det røde kort tilbage efter at have set episoden på video.

15 minutter før tid kom Ecuadors udligning så, da Felix Torres headede en hjørnesparksbold i mål til 1-1.

I tillægstiden pressede Ecuador og fik tilkendt et straffespark, og Allison fik sit andet gule kort og dermed rødt.

Men igen trak dommeren det røde kort tilbage og også straffesparket, da han vurderede, at Alisson var først på bolden, inden han ramte en modstander i feltet.

Dermed fik Liverpool-målmanden lov at blive på banen til slutfløjtet kort efter.

  • Ecuador Brazil WCup Soccer
    Brasiliens målmand Alisson fik to gange rødt kort, men begge gange annullerede dommeren udvisningen mod Ecuador. Foto: Santiago Arcos/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof