Annonce
Sport

Astralis når historisk milepæl på verdensranglisten

Astralis har vundet 12 store titler det seneste år, og det har givet holdet en solid føring på verdensranglisten. (Arkivfoto) Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix

Som det første hold nogensinde har Astralis været nummer ét i verden uafbrudt i et år.

Det danske Counter-Strike-hold Astralis har det seneste års tid nærmest vadet fra succes til succes, og det kan aflæses på såvel indtjening som verdensrangliste.

Og i forhold til sidstnævnte rundede holdet tirsdag en historisk milepæl.

Som det første hold nogensinde har holdet indtaget toppen af verdensranglisten uafbrudt i et år, og det vækker stolthed hos det danske stjernemandskab.

- Det er en kæmpe præstation. Bare at nå førstepladsen var stort, nu har vi siddet solidt på den i et helt år, siger sportsdirektør Kasper Hvidt.

Holdets in-game-leader, Lukas "gla1ve" Rossander, er på linje med sin sportsdirektør.

- Det er en vild fornemmelse. Det er ikke, fordi det er noget, vi som sådan har tænkt på eller talt om, men når nu det er sket, er det alligevel en præstation, vi er sindssygt stolte over.

- Der er så mange hårde modstandere i CS:GO (Counter-Strike, red.), og alligevel har vi formået at holde dem bag os i et helt år i træk, siger han.

Det svenske NIP-hold formåede i en periode frem til marts 2013 at vinde 87 kampe på stribe, men dengang fandtes verdensranglisten ikke.

Det nuværende MIBR-mandskab har under tidligere ejere været nummer ét i 49 uger i alt - men højst 23 uger i træk.

Astralis selv har tidligere haft 25 uger i træk i spidsen af verdensranglisten, som udarbejdes af hltv.org.

Øjeblikkeligt har holdet 1000 point, mens de nærmeste forfølgere fra Team Liquid og Navi har henholdsvis 617 og 537 point.

Men trods den solide føring kan det hurtigt vende, advarer Astralis' træner, Danny "zonic" Sørensen.

- Et år på førstepladsen er historisk, og det er vi udmærket klar over, men for os er det bare om at fortsætte arbejdet, for hvis vi hviler det mindste på laurbærrene, bliver vi overhalet.

- Konkurrencen har sjældent været hårdere, og hold fra hele verden står i kø for at være dem, der slår os af tronen. De skal dog kæmpe hårdt for det, kan jeg love, siger han.

Astralis blev grundlagt i januar 2016, og holdet har siden hentet intet mindre end 42,7 millioner kroner i præmiepenge.

Næste opgave for holdet er 11.-12. maj, hvor den står på Blast Pro Series i Madrid.

  • PLUS Fælles drøm skabte rekordår for Astralis
    Astralis har vundet 12 store titler det seneste år, og det har givet holdet en solid føring på verdensranglisten. (Arkivfoto) Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo