Annonce
Sport

Dansk klatrer vinder bjergetape i World Tour-løb

Jonas Vingegaard kørte fra alle de øvrige stjerner og vandt 5. etape af UAE Tour. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard angreb på den afsluttende stigning og vandt 5. etape af UAE Tour.

Jonas Vingegaard tog torsdag karrierens største sejr, da han vandt 5. etape af UAE Tour - årets første World Tour-løb.

Jumbo-Vismas danske rytter angreb sent på den sidste stigning og kørte alene over stregen.

Med få hundrede meter igen overhalede han Astanas Alexey Lutsenko, som havde ligget alene i front på det meste af stigningen Jebel Jais.

- Jeg timede det ret godt. Jeg tænkte, at det gik ret stille for sig i feltet, og det gik lidt langsomt.

- Jeg tænkte, at måske kunne jeg prøve. Jeg så ham (Lutsenko, red.) foran på vejen, og han gav det et sidste skud, men heldigvis kunne jeg fange ham og slå ham, siger Vingegaard i vinderinterviewet.

Tadej Pogacar fra UAE Emirates blev nummer to, mens Ineos-kaptajnen Adam Yates kørte i mål på tredjepladsen.

I det samlede klassement fører Pogacar også fortsat. Sidste års Tour de France-vinder har 45 sekunder ned til Yates, mens Joao Almeida fra Quick-Step er nummer tre.

Trek-danskeren Mattias Skjelmose er stadig på løbets sjetteplads, efter at han sad flot med på finalestigningen torsdag.

I det hele taget markerede danskerne sig på etapen.

Lasse Norman Hansen, der i år kører for Qhubeka-holdet, var en del af udbruddet, hvor Lutsenko også sad.

Norman måtte dog hurtigt slippe, da de forreste ramte stigningen, og kun Lutsenko holdt ud til det sidste.

I mellemtiden førte Mikkel Bjerg for kaptajnen Pogacar op ad bjerget, og feltet nærmede sig udbryderen fra Kasakhstan.

Vincenzo Nibali forsøgte at køre alene afsted, men han blev hurtigt halet ind af favoritgruppen.

Det gjorde 24-årige Vingegaard til gengæld ikke, da han rykkede uimodståeligt væk fra de øvrige klatrere.

Sejren er Jonas Vingegaards anden på World Touren. I 2019 vandt han en etape i løbet Polen Rundt. Samme år blev han nummer to i PostNord Danmark Rundt.

Vingegaard fik grand tour-debut, da han sidste år hjalp slovenske Primoz Roglic til sejr i Vuelta a España, og også i år regner han med at skulle køre det spanske etapeløb.

  • CYCLING-UAE-TOUR
    Jonas Vingegaard kørte fra alle de øvrige stjerner og vandt 5. etape af UAE Tour. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof