Annonce
Sport

Danske håndboldkvinder rejser sig og slår Montenegro

Stine Jørgensen og Danmark spillede onsdag EM-kamp mod Montenegro i Nantes. Og det blev en tæt affære, hvor danskerne vandt med et mål. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En storspillende Sandra Toft var stærkt medvirkende til, at Danmark slog Montenegro efter en tæt afslutning.

EM har været en blandet oplevelse for de danske håndboldkvinder, men holdet slutter i hvert fald mellemrunden med maner.

Med en sejr på 24-23 over Montenegro fik Danmark stoppet stimen af nederlag og har oven i købet mulighed for at få yderligere en kamp i turneringen.

Om holdet skal spille om femtepladsen i Paris på fredag, bliver dog først afgjort senere onsdag.

Efter et par svage landskampe var målvogter Sandra Toft tilbage på toppen og holdt et højt niveau i samtlige 60 minutter.

Muren i målet var stærkt medvirkende til, at Danmark fik en drømmestart og beholdt initiativet i stort set hele første halvleg.

Forsvaret optrådte med den nødvendige hårdhed, selv om Anne Mette Hansen nok overdrev det lidt, da hun nedlagde Durdina Jaukovic med et slag i ansigtet i halvlegens sidste sekunder.

At Hansen undgik rødt i den situation, vakte en del undren i hallen, ikke mindst på Montenegros bænk, hvor træner Per Johansson brokkede sig til advarsel.

Det danske angrebsspil var før pausen præget af færre tekniske fejl end i de seneste kampe, og hele ni forskellige spillere fik scoret i kampens første halvdel.

Stine Jørgensen var på banen fra start for første gang i turneringen, og anføreren indledte stærkt med gode indspil og et par vellykkede langskud ned omkring fødderne på Marina Rajcic i Montenegros mål.

Det danske hold havde ikke den samme effektivitet i offensiven fra anden halvlegs begyndelse.

Stine Jørgensen havde problemer med sit signaturindspil til Kathrine Heindahl, som modstanderne tydeligvis var godt forberedt på, og danskerne scorede kun én gang i halvlegens første 13 minutter.

En tydeligt optændt Sandra Toft optrådte dog fortsat med autoritet i målet, og derfor var Montenegro trods de udprægede danske scoringsproblemer længe om at nå op.

Anden halvleg blev alt andet end køn, men til gengæld var det intenst og spændende, mens danskerne mobiliserede alle kræfter for at holde montenegrinerne på afstand.

Anne Mette Hansen trak et stort læs i angrebet, og Lotte Grigel stod for vigtige scoringer, så Danmark med tre mål i træk pludselig fik ny luft og en føring på 21-18.

Bedst som danskerne så ud til at styre mod sejren, fik montenegrinerne alligevel vendt slaget, og tre scoringer i træk bragte stillingen op på 23-23 med tre minutter igen.

Et afrettet skud af Mette Tranborg gav Danmark en ny føring, og da Montenegro efterfølgende brændte i den anden ende, trak danskerne klogt tiden ud længe nok til, at montenegrinerne ikke kunne nå en udligning.

  • EM kamp mellem Danmark - Montenegro i Nantes, onsdag den 12 december 2018
    Stine Jørgensen og Danmark spillede onsdag EM-kamp mod Montenegro i Nantes. Og det blev en tæt affære, hvor danskerne vandt med et mål. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo