Annonce
Sport

Sagosen rækker ud efter historisk norsk guldtriumf

Sander Sagosen har ved EM markeret sig som en af verdens bedste spillere og er tæt på den helt store triumf.

Norges kvindelandshold i håndbold kan bryste sig af to OL-guld, tre VM-titler samt syv EM-triumfer, men noget anderledes forholder det sig med Norges mandlige landshold.

Aldrig er holdet strøget til tops ved en af sportens tre største monumenter, men VM-sølvmedaljerne i 2017 og 2019 har givet næring til drømmene om, at den store triumf venter lige om hjørnet.

Gerne allerede på søndag. Ved det igangværende EM har Norge som det eneste hold gjort rent bord med syv sejre, så man inden fredagens semifinaler regnes som titelfavorit sammen med den forsvarende mester, Spanien.

Det er ikke mindst takket være holdets største stjerne, Sander Sagosen, der under VM har understreget sin status som en af verdens bedste spillere, i nogles øjne endda den bedste lige nu.

Med sine 51 mål er Sagosen turneringens topscorer og en stor årsag til den norske succes.

Hos stjernespækkede Paris Saint-Germain er playmakeren på tredje sæson en hovedfigur. Her kom han til i 2017 efter tre sæsoner i Aalborg.

Dengang var Jesper Jensen netop tiltrådt som træner i den nordjyske klub, og den nuværende Team Esbjerg-træner var med i processen, da Sagosen blev hentet til den danske liga.

- Jeg var med i Oslo for at overbevise ham om, at Aalborg var det rigtige. Jan Larsen (direktør, red.) er dygtig til at spotte unge talenter, og ud over potentialet kunne vi mærke hans karakter, når vi talte med ham.

- På den ene side var han ydmyg, men samtidig var han helt bevidst om sine styrker, og hvad han ville, fortæller Jesper Jensen.

Dengang 18-årige Sagosen skulle hurtigt gøre sig bemærket for sin indstilling i Aalborg.

- Vi blev bekræftet i hans talent, men også positivt overrasket. De fleste, der skifter til Aalborg, vil bo inde i den hyggelige bymidte, men han meldte ud, at han ville bo tættest muligt på hallen, for der lå styrketræningslokalerne.

- Allerede der satte han barren højt for, hvordan man kan prioritere, siger Jesper Jensen.

Han så ingen begrænsninger for Sagosen dengang. Ifølge Jensen havde Sagosen den nødvendige ærgerrighed til at gå hele vejen og blive blandt verdens bedste spillere.

Nu nævner man hans navn i sammenhæng med stjerner som Mikkel Hansen og Nikola Karabatic.

- Ærgerrigheden er altafgørende for at nå helt derop. Uden den havde han ikke været i top-20. Han er ikke et teknisk geni som Mikkel Hansen, men nok en blanding af Mikkel og Karabatic.

- Om han så er nummer et, to eller tre i verden, det handler om dagsformen, men ved dette EM er han i hvert fald klart nummer et, mener Jesper Jensen.

Allerede i marts sidste år meldte Sagosen ud, at han i sommeren 2020 skifter til verdens hårdeste håndboldliga - den tyske - hvor han skal tørne ud for THW Kiel.

Her bliver han holdkammerat med playmaker Domagoj Duvnjak, der fredag fra klokken 18 skal forsøge at dæmme op for Sagosen, når Kroatien møder Norge i den ene EM-semifinale.

Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo