Annonce
Sport

Zlatan-statue bliver igen udsat for hærværk

Natten til torsdag har gerningsmænd savet i benene på statuen af Zlatan Ibrahimovic i Malmø. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix

Statuen af Zlatan Ibrahimovic i Malmø er i fare for at vælte, efter at der er blevet savet i dens ben.

Statuen af fodboldikonet Zlatan Ibrahimovic i Malmø er endnu en gang blevet vandaliseret.

Denne gang er der blevet savet i statuens ben, og den er i fare for at vælte, siger svensk politi ifølge nyhedsbureauet TT.

Det er tredje gang på kort tid, at der er blevet begået hærværk mod Zlatan-statuen.

Meldingen om hærværk kom lidt efter klokken 2.30 natten til torsdag, og politiet har på nuværende tidspunkt ingen mistænkte i sagen.

- Den er blevet udsat for skader i løbet af natten. Man har savet i benene. Nu er der sat en afspærring op rundt om statuen, da der er risiko for, at den kan vælte, siger Tommy Bengtsson fra politiet i Malmø ifølge TT.

Statuen af den tidligere Malmö FF-spiller blev rejst i Malmø 8. oktober i år. Bronzeskulpturen er 3,5 meter høj og vejer 500 kilo.

Vandaliseringen af statuen begyndte, da superstjernen i slutningen af november købte sig ind hos Stockholm-rivalen Hammarby IF, hvor han nu ejer en fjerdedel af aktierne.

Samme dag blev der hængt et toiletsæde op på statuen, og dagen efter blev der begået hærværk mod Ibrahimovics hus i Stockholm.

Her blev der kastet surströmming - en svensk specialitet bestående af fermenterede sild, der er kendt for at være ildelugtende - ud foran døren. Der blev også skrevet "Judas" med spraymaling.

I starten af december fik statuen så endnu en tur, da rød maling blev malet ud over shortsene på den guldfarvede statue, og der på dens piedestal blev spraymalet "Judas".

Ved købet af aktierne i Hammarby IF sagde Ibrahimovic, at han var sikker på, at Malmös fans ikke ville reagere negativt på, at han havde købt sig ind hos en rival, men det kom langtfra til at holde stik.

I den forgangne sæson blev Malmö FF nummer to i den bedste svenske liga foran Hammarby på tredjepladsen. Djurgården blev mester.

Der er blevet opsat afspærring rundt om statuen af Zlatan Ibrahimovic i Malmø, da den er i fare for at vælte. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
  • Zlatan statuen forsøgt savet ned i Malmø
    Natten til torsdag har gerningsmænd savet i benene på statuen af Zlatan Ibrahimovic i Malmø. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
  • Zlatan statuen forsøgt savet ned i Malmø
    Der er blevet opsat afspærring rundt om statuen af Zlatan Ibrahimovic i Malmø, da den er i fare for at vælte. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof