Annonce
Udland

EU vil have prisportaler til at forklare rangering af varer

Portaler som Hotels.com skal tvinges til at klargøre kriterierne for rangeringer af salgsvarer på deres sider.

EU-Parlamentet har vedtaget den første EU-lov, der skal regulere forholdet mellem virksomheder og onlineplatforme.

Forordningen vil tvinge prisportaler som Hotels.com og Skyscanner og søgemaskiner som Google til at fortælle virksomheder, hvilke kriterier der afgør, hvordan de rangerer produkter på deres internetsider.

- Målet er at skabe et mere gennemsigtigt og fair digitalt marked i EU, siger europaparlamentariker Christel Schaldemose, som har været ordfører for loven.

Hun mener overordnet set, at portaler og søgemaskiner gavner forbrugerne, da de giver et godt overblik og lader en sammenligne priser og produkter, når man skal booke fly eller hotel, eller "tjekke prisen på et par sneakers ud".

- Sagen er bare den, at der ikke er nogle regler for dem i dag, så det er lidt det vilde vesten på de her portaler.

- Og det giver urimelige forhold for de virksomheder, som skal sælge deres produkter, siger hun.

Aktuelt ved virksomheder ikke, hvorfor nogle produkter er rangeret højere end andre. Idéen er, at en tydeliggørelse af portalernes kriterier kan skabe mere konkurrence, som i sidste ende skal gavne forbrugerne.

EU-forordningen skal desuden fungere som "en slags grundlov" på det uregulerede digitale marked.

Der er over en million forretningsdrivende i EU, som er afhængige af onlineplatforme for at nå deres kunder.

Under forhandlingerne forud for onsdagens afstemning i parlamentet har flere af portalerne - og især repræsentanter for søgeplatformen Google - stejlet over at skulle fremlægge parametrene, der afgør resultaterne af en forbrugers søgning.

Flere af onlineplatformene vil hemmeligholde de algoritmer, der behandler søgningerne, da de ser dem som deres eksistensgrundlag. Det har man dog taget højde for.

- Vi har ikke sagt, at de skal fremlægge hver evig eneste algoritme og beregning. De skal klargøre, hvilke hovedparametre der ligger til grund for en rangering, siger Schaldemose.

Efter parlamentets vedtagelse af loven onsdag afventer man nu den formelle godkendelse fra EU's medlemslande.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet