Annonce
Udland

Harvey Weinstein er skyldig i seksuelt overgreb og voldtægt

Harvey Weinstein ankom til retssalen i New York med gangstativ. Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix

Filmproducer Harvey Weinstein er kendt skyldig ved domstol i New York, men frifundet for de groveste forhold.

En jury har fundet den amerikanske filmproducer Harvey Weinstein skyldig i seksuelt overgreb og voldtægt ved en domstol i New York.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters mandag aften dansk tid.

67-årige Weinstein er kendt skyldig i seksuelt overgreb på sin tidligere assistent Mimi Haleyi i 2006, som han tvang til oralsex.

Han er desuden kendt skyldig i voldtægt af skuespilleren Jessica Mann i 2013.

Weinstein er i tre tilfælde frifundet for særligt grove seksuelle overgreb.

Var han fundet skyldig i disse, kunne det have udløst en livstidsdom. Weinstein risikerer nu op til 25 års fængsel, skriver Reuters.

Filmproduceren får ifølge nyhedsbureauet AFP sin dom 11. marts, men allerede nu siger hans advokat, Donna Rotunno, at han vil appellere den.

- Vi vil absolut anke. Kampen er ikke ovre, siger hun ifølge AFP.

De 12 jurymedlemmer - syv mænd og fem kvinder - har voteret siden tirsdag. Nævningene skulle blive enige. Var de uenige, skulle sagen gå om.

Harvey Weinstein har under hele sagen fastholdt sin uskyld.

Skyldkendelsen faldt i et fyldt retslokale med cirka 100 mennesker på tilhørerrækkerne.

Ifølge New York Times var Weinstein omgivet af politibetjente, imens han stirrede stift frem, da skyldkendelsen blev læst op.

Dommer James M. Burke takkede juryen for "omhu og koncentration".

Derefter forklarede han, at filmproduceren omgående bliver sendt bag tremmer, hvorefter politibetjentene lagde håndjern på Weinstein og førte ham ud.

Under hele retssagen ankom 67-årige Weinstein til retslokalet med gangstativ, ligesom han flere gange har støttet sig til sin advokat, Donna Rotunno.

I alt seks kvinder fortalte under retssagen som vidner, at Weinstein havde forgrebet sig seksuelt på dem.

Det var dog kun forholdene om Jessica Mann og Mimi Haleyi, som han var tiltalt for.

De resterende kvinder var indkaldt af anklageren for at kunne give et billede af Weinsteins generelle opførsel, skriver New York Times.

I alt har over 80 kvinder fortalt om filmproducerens seksuelle krænkelser mod dem, siden #MeToo-bevægelsen begyndte i 2017.

Bevægelsen begyndte for alvor i oktober 2017, da den amerikanske skuespiller Alyssa Milano på Twitter opfordrede alle, der havde oplevet seksuelle overgreb, til at skrive "me too" under hendes tweet.

Derefter rullede bevægelsen, da flere kvinder fra filmbranchen i Hollywood anklagede magtfulde mænd i erhvervslivet, underholdnings- og mediebranchen for seksuelle misforhold.

  • Harvey Weinstein ankom til retssalen i New York med gangstativ. Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof