Højesteret hælder til at droppe immigrantordning i USA

De konservative dommere, som udgør flertallet i USA's højesteret, lader til at være lydhøre over for præsident Donald Trumps beslutning om at gøre en ende på den såkaldte Daca-ordning.

Højesteret har tirsdag behandlet spørgsmålet, og de store ideologiske forskelle blev tydelige blandt de i alt ni dommere, hvoraf fem er konservative.

En afgørelse ventes dog først i juni næste år.

Daca blev skabt under tidligere præsident Barack Obama for at beskytte migranter, der kom illegalt til USA som børn, eller som aldrig fik opholdstilladelse.

Omkring 660.000 personer dækkes af Daca, som står for "Deferred Action for Childhood Arrivals" (udskudt handling for ankomne børn, red.).

I 2017 tog Trump juridiske skridt for at annullere Daca, men det blev bremset ved lavere domstole. Derfor er Daca fortsat i kraft.

Trump-administrationen har appelleret dommene, og tirsdag begyndte så sidste stræk i den langstrakte proces.

Her satte konservative dommere spørgsmålstegn ved, om domstole overhovedet har magt til at vurdere Trumps tiltag.

De lod også til at afvise det synspunkt, som lavere retsinstanser havde fremført - nemlig at Trump-administrationen ikke havde det rette grundlag for at annullere Daca-ordningen.

Trump selv har fremført, at Obama overskred sine beføjelser, da han gik uden om Kongressen og indførte Daca.

Imens lagde de liberale dommere vægt på de mange personer, forretningsdrivende og andre, der har fået noget ud af ordningen. Her lød argumentet, at man ikke i tilstrækkelig grad tænkte på dem.

Den liberale dommer Sonia Sotomayor kaldte blandt andet Trumps annullering for en "beslutning om at ødelægge liv".

To af dommerne i højesteret, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh, er udpeget af præsident Trump.

Kavanaugh sagde som modsvar til Sotomayor, at der havde været tale om en velovervejet beslutning.

- Det her er en alvorlig beslutning. Det er vi alle enige om, tilføjede Kavanaugh.

Immigranter, demokrater og andre var mødt op i hundredvis under behandlingen i højesteret for at tilkendegive deres støtte til de såkaldte "dreamers", som personer under ordningen kaldes.