Annonce
Udland

Indien vil sende mennesker ud i rummet i december 2021

Indiens premierminister, Narendra Modi, der er på valg i år, har store planer for landet som rumnation. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix

Første etape af en indisk rummission til ni milliarder starter næste år. I 2021 skal tre indere ud i rummet.

Indien planlægger at gennemføre landets første bemandede rumrejse i december 2021. Det fortæller Kailasavadivoo Sivan, bestyrelsesformand for landets rumstyrelse (Isro), skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt skal tre indere sendes ud i rummet. Hvis alt går som planlagt, bliver Indien dermed den fjerde nation i verden til at sende mennesker ud i rummet efter Rusland, USA og Kina.

Kailasavadivoo Sivan oplyser, at rumprogrammet er inddelt i tre stadier med to ubemandede rummissioner i løbet af 2020 og 2021.

- Vi planlægger at afvikle de første ubemandede missioner i december 2020 og juli 2021 forud for den bemandede rumrejse i december 2021, siger Sivan.

Indiens planer om en bemandet rumrejse blev lanceret sidste år af landets premierminister, Narendra Modi.

Regeringen afsatte dengang, hvad der svarer til cirka ni milliarder danske kroner til projektet. Pengesummen gør projektet til et af de billigste rumprogrammer i verden.

Premierministeren kalder dog stadig planerne for et "prestigeprojekt", som både kvinder og mænd kan deltage i.

Indien har de sidste ti år investeret mange penge i rumprogrammer. I 2014 vandt landet kapløbet om at blive det første asiatiske land til at sende et rumfartøj i kredsløb om Mars. Det understregede ifølge mange iagttagere, at Indien er en rumnation med fuld fart frem.

Samme uge sendte Det Amerikanske Rumagentur, Nasa, rumsonden Maven i kredsløb om Mars. Men til en hel anden pris end den indiske sonde.

Amerikanerne havde investeret 671 millioner dollar svarende til 3,9 milliarder kroner i projektet. Indiens Mars-projekt kostede derimod kun 74 millioner dollar eller knap 430 millioner kroner.

I dag er Indien blevet en stor spiller på det kommercielle marked for rumopsendelser.

Da Kina første gang sendte mennesker ud i rummet i 2003, kostede projektet mere end 2,3 milliarder dollar. Det svarer til knap 15 milliarder danske kroner.

  • CORRECTION-INDIA-POLITICS-DIPLOMACY
    Indiens premierminister, Narendra Modi, der er på valg i år, har store planer for landet som rumnation. Foto: Money Sharma/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof