EU-Parlamentet nikker ja til lovforslag, der gør det muligt at suspendere betalinger til korrupte EU-lande.
Det skal have konsekvenser, når EU's medlemslande ikke bekæmper svindel og korruption eller bryder retsstatsprincipper.
Det mener et flertal i Europa-Parlamentet.
Medlemmerne har torsdag i Strasbourg stemt for et lovforslag, som skal gøre det muligt at tilbageholde eller i grelle tilfælde helt suspendere EU-betalinger til medlemslande, hvor der kan sås tvivl om forvaltningen af EU's midler.
EU-Kommissionen kom med lovforslaget i maj 2018. Man vil med forslaget sikre, at EU's lande lever op til EU's grundprincipper.
EU's medlemslande har endnu ikke taget stilling til forslaget. Derfor kan medlemslande, der er på kant med EU's principper, ånde lettet op for nu.
EU har sager kørende mod både Ungarn og Polen for brud på retsstatsprincipper. Begge lande har tidligere udtrykt kritik over for forslaget.
Derudover møder Rumænien, der i øjeblikket har EU-formandskabet, EU-kritik for ikke at bekæmpe korruption tilstrækkeligt.
For nylig har Rumæniens regering blandt andet foreslået en lov, der vil give amnesti til korruptionsdømte. Det har mødt skarp kritik fra EU.
I forslaget bliver det gjort klart, at eventuelt suspenderede betalinger ikke må gå ud over dem, som står til at modtage EU-støtten. Det kan eksempelvis være forskere eller civilsamfundsorganisationer.
De pågældende regeringer vil altså stadig være forpligtede til at foretage betalingerne til de endelige modtagere.
Såfremt lovforslaget bliver til lov, vil det være EU-Kommissionen, der i råd med uafhængige eksperter, som skal vurdere, om lande overtræder reglerne.
Den endelige beslutning vil dog ligge hos medlemslandene og Europa-Parlamentet. Begge parter skal godkende eventuelle sanktioner.
Når et medlemsland har rettet op, kan parlamentet og EU-landene igen låse op for EU-støtte til landet.